Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en makedonsk transportvirksomhed, T1, der blev tiltalt for adskillige overtrædelser af den danske godskørselslov og medvirken til intellektuelt falsk i 2014. T1 blev anklaget for at have udført gentagne godstransporter for fremmed regning mellem Danmark, Sverige og Norge, uden at de involverede lastbiler var returneret til hjemlandet, hvilket var et krav for tredjelandskørsel under de anvendte CEMT-tilladelser.
T1 var tiltalt for i alt otte forhold af ulovlig tredjelandskørsel i henhold til Godskørselsloven § 17, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 2. Disse transporter fandt sted i juni, august og september 2014. Derudover var T1 tiltalt for to forhold af medvirken til intellektuelt falsk (Straffeloven § 175, stk. 1, jf. § 23, jf. § 306), da virksomheden havde instrueret chaufførerne T2 og T3 i at føre falske kørebøger.
Kørebøgerne skulle falskeligt angive, at lastbilerne havde været i Makedonien, selvom de kørte i Skandinavien, for at dække over de ulovlige cabotagekørsler. Begge chauffører blev i separate tilståelsessager dømt for dokumentfalsk og udvist af Danmark. Deres forklaringer bekræftede, at instruktionen om at forfalske dokumenterne kom fra firmaet T1.
T1 gjorde gældende, at transporterne og ansvaret tilhørte andre selskaber, X1 og X2. Det blev dokumenteret, at de to beslaglagte lastbiler var solgt fra T1 til X2 den 10. juni 2014 og leaset til X1 dagen efter. T1 hævdede, at selskabet ikke længere var ejer af lastbilerne på tidspunktet for overtrædelserne.
Forsvaret påstod frifindelse, subsidiært formildelse, og frifindelse for konfiskationspåstanden af både lastbiler og CEMT-tilladelserne. Der blev også fremlagt nye dokumenter i Landsretten, som skulle vise faktureringer og samarbejdsaftaler mellem T1, X1 og X2, hvor X1 udførte transporterne for T1 under en fællesskabstilladelse, som ikke krævede returnering til hjemlandet.
Anklagemyndigheden fastholdt, at T1 var den reelle operatør, og at den fremlagte dokumentation (salgs- og leasingkontrakter) var et forsøg på at sløre det reelle ejerforhold og ansvaret. Politividner bekræftede, at selskabets direktør V5 gentagne gange havde henvendt sig som repræsentant for T1 i forbindelse med beslaglæggelserne. Desuden blev det konstateret, at logbøger var blevet byttet, og at de to lastbiler ifølge logbøgerne skulle have været to forskellige steder på samme tid, hvilket tydede på et forsøg på at snyde myndighederne.
Vestre Landsret stadfæstede Byrettens dom, hvor T1 blev fundet skyldig i alle tiltaleforhold vedrørende ulovlig godskørsel og medvirken til intellektuelt falsk.
Landsretten lagde til grund, at T1, uanset de fremlagte købsaftaler og leasingkontrakter, fortsat var ejer af begge lastbiler, da de blev standset, og at transporterne blev udført for T1. Denne vurdering baseredes især på:
Straffen blev fastholdt til 50 dagbøder á hver 5.000 kr. (i alt 250.000 kr.). Retten lagde vægt på sagens karakter, omfanget af overtrædelserne og det faktum, at T1 fortsatte den ulovlige kørsel efter den første anholdelse og dom mod chauffør T2 i juli 2014. T1 var desuden tidligere straffet for lignende kriminalitet i 2012 og 2013.
Landsretten stadfæstede konfiskation af de to lastbiler i medfør af Godskørselsloven § 17 a og Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1.
Landsretten foretog dog en ændring vedrørende CEMT-tilladelserne:
Da spørgsmålet om inddragelse af CEMT tilladelserne må vurderes efter reglerne om tilbagekaldelse, er der ikke grundlag for at konfiskere de to CEMT tilladelser.
Dommen blev derfor stadfæstet med den ændring, at konfiskationen af CEMT-tilladelserne udgik. T1 skulle betale sagens omkostninger for Landsretten.
Østre Landsret skal over 100 retsdage vurdere en sag om organiseret fakturasvindel for 297 millioner kroner, hvor 14 personer er tiltalt.
Dette lovforslag har til formål at sikre fair konkurrence og ordnede forhold i vejtransportsektoren ved at fastlægge et ensartet omkostningsniveau for lønvilkår for både danske og udenlandske virksomheder, der udfører transport i Danmark. Forslaget udmønter en bred politisk aftale og skærper kravene til aflønning af chauffører.
Lovforslaget ændrer godskørselsloven og buskørselsloven, så det bliver en betingelse for at opnå og bevare en tilladelse, at virksomheden overholder specifikke krav til løn- og arbejdsvilkår. En vognmand skal opfylde ét af følgende tre krav:
Færdselsstyrelsen ændrer praksis for tilsyn med virksomheder, der har en fælleskabstilladelse efter gods- og buskørselsloven.
Færdselsstyrelsen har opdateret vejledningen om cabotagekørsel med nye eksempler på, hvordan reglerne for national godstransport med udenlandske køretøjer skal anvendes i praksis.
Begrebet 'omkostningsniveau' dækker de samlede udgifter for arbejdsgiveren, herunder løn, pension, tillæg, feriepenge m.v. Vurderingen baseres på de samlede omkostninger, ikke en punkt-for-punkt sammenligning. Færdselsstyrelsen vil offentliggøre en vejledende liste over, hvilke overenskomster der anses for repræsentative.
De samme krav gælder for udenlandske chaufførvikarvirksomheder, der udlejer chauffører til kørsel i dansk indregistrerede køretøjer.
For at sikre lige vilkår for udenlandske virksomheder, der konkurrerer direkte med danske vognmænd, indføres der et nyt kapitel (4a) i udstationeringsloven.
Minimumstimeløn: Udenlandske virksomheder, der udfører cabotagekørsel med gods (totalvægt over 3.500 kg), buscabotage eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, skal betale chaufføren en minimumstimeløn. Timesatsen fastsættes af transportministeren på baggrund af lønniveauet i de mest repræsentative danske overenskomster.
Ny anmeldelsespligt: De omfattede udenlandske virksomheder skal anmelde hver kørsel til en ny, særskilt digital løsning hos Erhvervsstyrelsen. Denne ordning erstatter den generelle anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for disse transportformer. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om bl.a. virksomhed, køretøj, chauffør og transportens varighed.
Lovforslaget styrker myndighedernes kontrol- og sanktionsmuligheder markant.
Tilsynsmyndighed: Færdselsstyrelsen får ansvaret for at føre tilsyn med, at både danske og udenlandske virksomheder overholder de nye lønkrav. For danske virksomheder kan styrelsen indhente oplysninger fra eIndkomst for at målrette kontrollen.
Kontrol af udenlandske vognmænd: Færdselsstyrelsen udfører administrativ stikprøvekontrol. Politiet kan ved vejsidekontrol tjekke, om anmeldelsespligten er overholdt, og om den nødvendige dokumentation (ansættelseskontrakt, lønsedler, arbejdstidsopgørelser) er tilgængelig i køretøjet.
Sanktioner: Der indføres strenge bødestraffe for overtrædelser.
| Overtrædelse | Bødeniveau (udgangspunkt) |
|---|---|
| Manglende/mangelfuld anmeldelse | 10.000 kr. (stiger ved gentagelse) |
| Manglende betaling af minimumstimeløn | Minimum 35.000 kr. (stiger ved gentagelse) |
| Manglende dokumentation i køretøjet | Bøde |
Overenskomstnævnet: Lovforslaget justerer sammensætningen og opgaverne for Overenskomstnævnet. Nævnet skal bistå Færdselsstyrelsen med at vurdere, om en virksomhed eller en overenskomst lever op til lovens krav om omkostningsniveau, og om en overenskomst er indgået af de mest repræsentative parter.
Arbejdsretten: Arbejdsretten får enekompetence til at afgøre tvister om, hvorvidt en overenskomst er indgået af de 'mest repræsentative arbejdsmarkedsparter'. Dette er en central afgørelse for, hvilke overenskomster der kan danne grundlag for at opfylde lovens krav.
Dette lovforslag har til formål at modernisere og forenkle reguleringen for vejtransportvirksomheder i Danmark. Hovedfor...
Læs mere
Sagen drejede sig om et selskabs ansøgning om toldgodtgørelse efter **EF-Toldkodeksens artikel 239**. SKAT havde efterop...
Læs mere