Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig medarbejder, der blev ansat som praktik- og marketingkoordinator i januar 2015. Efter ansættelsen opstod der bekymring omkring hendes søns udvikling, hvilket førte til en række lægelige undersøgelser. En lægelig udtalelse fra maj 2015 slog fast, at sønnen udviste en generel udviklingshæmning af indgribende art, som formentlig var varig.
Som følge af det store pres ved at have et barn med betydelig funktionsnedsættelse kombineret med arbejdspresset, blev medarbejderen sygemeldt med stress i maj 2015. Under sygeforløbet deltog hun i flere samtaler med arbejdsgiveren, hvor muligheden for fleksibilitet, nedsat tid og hjemmearbejde blev drøftet. Arbejdsgiveren fastholdt imidlertid, at stillingen krævede en tilstedeværelse på 37 timer om ugen, og at der var behov for to fuldtidsansatte i det pågældende sekretariat.
| Part | Hovedargumenter |
|---|---|
| Klager | Mener at afskedigelsen skyldes hendes søns handicap og hendes behov for fleksibilitet i den forbindelse. Påpeger, at en lignende stilling blev opslået kort efter hendes opsigelse. |
| Indklagede | Hævder at afskedigelsen skyldtes arbejdsmangel og procesoptimering (IT-systemer), der overflødiggjorde klagers opgaver. Benægter kendskab til sønnens specifikke handicapstatus på opsigelsestidspunktet. |
Klager fremsatte krav om en godtgørelse svarende til ni måneders løn, idet hun mente, at afskedigelsen var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap gennem tilknytning.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om, at de ikke kan behandle klagen.
Nævnet slog indledningsvist fast, at klagers søn på tidspunktet for opsigelsen opfyldte kriterierne for at have et handicap i overensstemmelse med . Dette var baseret på lægelige oplysninger om sønnens generelle udviklingshæmning og behov for en specialinstitution.
Selvom nævnet vurderede, at arbejdsgiveren burde have været bekendt med sønnens handicap, opstod der væsentlig tvivl om den reelle årsag til afskedigelsen. Der var modstridende oplysninger om:
Nævnet konkluderede, at en afklaring af disse spørgsmål kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da Ligebehandlingsnævnet kun behandler sager på et skriftligt grundlag, blev klagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Sagen må i stedet indbringes for domstolene, hvis den ønskes ført videre.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.

Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.

Sagen omhandler en kvindelig skolesekretær, der var ansat i et fleksjob på 17,5 timer om ugen i en kommune. Ansættelsen ...
Læs mere
Sagen omhandler en medarbejder ansat som postsorterer på nathold, der blev opsagt som følge af et omfattende og hyppigt ...
Læs mere