Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Skatteministeriet
Advokat: Michael Serup og Sune Riisgaard
Dommere
Oliver Talevski
Jan Schans Christensen
Michael Rekling
Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt andele i solcelle- og vindmølleanlæg skal anses som passiv kapitalanbringelse i relation til skattemæssig succession, og om sagen bør behandles ved landsretten som 1. instans.
Skattestyrelsen afgjorde den 21. december 2018, at den tidligere sagsøger ikke kunne overdrage kapitalandele i Virksomhed ApS 1 til sine døtre med skattemæssig succession. Begrundelsen var, at aktiverne, primært solcelle- og vindmølleanlæg, blev anset for finansielle aktiver og passiv kapitalanbringelse, der sidestilles med en ejendom, hvilket udelukker skattemæssig succession.
Den tidligere sagsøger anlagde sag ved Retten i Kolding den 28. februar 2020 med påstand om, at andele i solcelle- og vindmølleanlæg ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6. Sagsøgeren anmodede desuden om, at sagen blev henvist til behandling ved landsretten som 1. instans.
Skatteministeriet nedlagde påstand om frifindelse, men tilsluttede sig anmodningen om henvisning til landsretten. Ministeriet fastholdt, at selskabets aktiver var passive kapitalanbringelser, og at solcelle- og vindmølleanlæg betragtes som finansielle anlæg.
Retten i Kolding henviste ved kendelse af 18. maj 2020 sagen til behandling ved landsretten som 1. instans, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1.
Landsretten afviste imidlertid ved kendelse af 3. juli 2020 at behandle sagen som 1. instans og hjemviste den til byretten til fortsat behandling. Landsretten begrundede afvisningen med, at sagen primært beroede på en konkret vurdering af faktiske omstændigheder, herunder aktivernes værdi og formålet med investeringerne. Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at sagen rejste principielle spørgsmål om fortolkningen af aktieavancebeskatningsloven eller havde tilstrækkelig generel betydning for retsanvendelsen, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 5 og Retsplejeloven § 226, stk. 1.
Skatteministeriet kærede landsrettens kendelse til Højesteret den 15. juli 2020. Ministeriet anførte, at sagens kerne var en principiel fortolkning af Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 1, nr. 3 og Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6 vedrørende begrebet "passiv kapitalanbringelse", især i mangel af retspraksis. De fremhævede, at sagens udfald ville have generel betydning for Skattestyrelsens afgørelser og for retsanvendelsen, herunder for parallelle "pengetankregler" i og .
Højesteret fandt, at sagen rejser et principielt spørgsmål om fortolkningen af begrebet "passiv kapitalanbringelse" i relation til Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 1, nr. 3 og Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6. Dette inkluderer betydningen og afgrænsningen af, hvordan indtægter fra "fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign." skal beregnes.
Retten vurderede, at der er et betydeligt behov for at få dette spørgsmål afklaret i praksis, og at sagen har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. På denne baggrund blev betingelserne for henvisning til behandling ved landsretten som 1. instans fundet opfyldt i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1.
Landsrettens kendelse af 3. juli 2020 blev derfor ændret, og sagen blev henvist til behandling ved landsretten som 1. instans. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for Højesteret, og kæreafgiften blev tilbagebetalt i medfør af Retsafgiftsloven § 57.
SkatteministerietOversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatteministeriet
Sagen omhandler et dødsbos mulighed for at udlodde aktier med skattemæssig succession til arvingerne. Den afdøde, [person1], ejede A-kapitalandele i [virksomhed1] ApS, som via en omstrukturering og aktieombytning endte med at være ejet af to nystiftede holdingselskaber, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Disse selskaber ejede indirekte en skovejendom i Litauen via A/S [virksomhed5] og det litauiske datterselskab [virksomhed8] UAB. Boet acontoudloddede aktierne til arvingerne med skattemæssig succession, hvilket Skattestyrelsen underkendte, da de anså selskabernes virksomhed for at bestå i passiv kapitalanbringelse. Dette medførte en forhøjelse af boets aktieindkomst med 6.829.772 kr.
Nye regler gør det muligt at overdrage virksomheder til medarbejdere med skattemæssig succession, så det nu sidestilles med overdragelse til familiemedlemmer.
Oversigt over satser og beløbsgrænser for bo- og gaveafgift i henhold til boafgiftsloven for 2025 og 2026.
Skattestyrelsen argumenterede for, at investeringen i skovdriften havde karakter af en passiv kapitalanbringelse, da selskaberne ikke aktivt deltog i driften, og de daglige opgaver blev varetaget af eksterne parter ([virksomhed7]). De henviste til, at ingen af de involverede personer med tilknytning til [virksomhed1] ApS syntes at have den faglige baggrund eller erfaring inden for skovdrift, som man normalt ville forvente. Skattestyrelsen fastholdt, at aktiebesiddelsen i A/S [virksomhed5] var en investering i et værdipapir, hvor man alene oppebar et afkast, og henviste til Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6 og Dødsboskatteloven § 29, stk. 3.
Klagerens repræsentant gjorde gældende, at skovejendommen i Litauen ikke var bortforpagtet, men blev drevet aktivt af [virksomhed8] UAB, som var 100% ejet af [virksomhed1] ApS via A/S [virksomhed5]. Repræsentanten fremhævede, at [person2] og [person3] (arvingerne) sad i bestyrelsen for A/S [virksomhed5] og traf væsentlige driftsmæssige beslutninger. Det blev anført, at skovejendomme pr. definition udgør aktiv kapitalanbringelse, og at Skattestyrelsens fortolkning ville være en praksisændring. Klager henviste til SKM2020.425.SR og SKM2020.52.SR som støtte for, at aktiv deltagelse i ledelsen af en 100% ejet driftsvirksomhed kvalificerer som aktiv kapitalanbringelse. Desuden anfægtede klageren Skattestyrelsens afgørelse formelt, idet den var truffet efter udløbet af den 3-måneders frist i Boafgiftsloven § 12, stk. 2, som klageren mente også omfattede prøvelsen af successionsbetingelser og latent skat. Skattestyrelsen fastholdt, at den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var gældende for skatteansættelsen.
Lovforslaget har til formål at modernisere og forenkle ejendomsbeskatningen i Danmark ved at indføre permanente løsninge...
Læs mereSagen omhandler en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af gaveafgiften ved overdragelse af anparter i selskabet [virk...
Læs mereForslag til lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)
