Dom for manddrab og usømmelig behandling af lig - Fængsel på livstid

Mentalundersøgelse og Retslægerådets Udtalelse

En ambulant mentalundersøgelse konkluderede, at tiltalte ikke var sindssyg på gerningstidspunktet og ikke led af epilepsi. Han blev vurderet til at have en forstyrret personlighedsstruktur med narcissistiske træk, følelsesmæssig umodenhed og ringe selvindsigt. Risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet blev vurderet som høj. Det blev anført, at tiltalte var omfattet af Straffeloven § 69, men at foranstaltninger som forvaring ikke var mere formålstjenlige end straf, jf. Straffeloven § 68. Retslægerådet bekræftede disse vurderinger og udtalte, at tiltalte frembød en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring fandtes påkrævet for at forebygge denne fare.

Rettens Begrundelse

Retten fandt, at tiltaltes uforbeholdne tilståelse, understøttet af de fremlagte oplysninger fra findestedsundersøgelser og obduktionserklæringen, beviste, at tiltalte havde handlet som beskrevet i anklageskriftet. Han blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 237 (manddrab) og Straffeloven § 139, stk. 1 (usømmelig behandling af lig).

Afgørelse om Straf

Med henvisning til Højesterets praksis (TfK 2018.1347), hvor straffen for drab i gentagelsestilfælde som udgangspunkt fastsættes til fængsel på livstid, og med sagens voldsomme og brutale omstændigheder, fandt retten ikke tilstrækkelig anledning til at fravige dette udgangspunkt. Dette gjaldt uanset Retslægerådets udtalelse om forvaring. Den tiltalte blev derfor idømt fængsel på livstid.

Afgørelse om Konfiskation og Fortabelse

Anklagemyndighedens påstande om konfiskation af de af politiet i bevaring tagne save blev taget til følge i medfør af Straffeloven § 75, stk. 2. Ligeledes blev tiltaltes fortabelse af retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af Forurettedes død, samt at tiltaltes arv, andel i forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser ikke måtte forøges som følge af drabet, taget til følge i medfør af Arveloven § 48, stk. 1.

Afgørelse om Erstatning

De fremsatte krav om forsørgertabserstatning og godtgørelse til efterladte blev taget til følge, dog med en justering for Erstatningspart 3:

• Erstatningspart 1: Tilkendt 258.528,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2021.
• Erstatningspart 2: Tilkendt 340.779,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2021.
• Erstatningspart 3: Tilkendt 75.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. juli 2021. Dette beløb blev fastsat efter en samlet vurdering, som var lavere end det krævede, men højere end tiltaltes forslag om frifindelse mod betaling af 75.000 kr.

Beløbene til Erstatningspart 1 og 2 skal indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling.

Domskonklusion

Tiltalte straffes med fængsel på livstid. Tiltalte fortaber retten til at få arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af Forurettedes død, ligesom tiltaltes arv, andel i forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser ikke må forøges som følge af drabet. De af politiet i bevaring tagne save konfiskeres. Tiltalte skal betale sagens omkostninger og de tilkendte erstatningsbeløb til Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3.

Forurettede blev herefter frihedsberøvet i tiltaltes lejlighed i Roskilde indtil den 3. september 2022. I denne periode fratog tiltalte forurettede hendes mobiltelefon, slog hende gentagne gange i hovedet og på kroppen, skød hende tre gange i benene med en luftpistol og truede hende med yderligere vold. Forurettede forsøgte at flygte den 1. september 2022, men blev indhentet, slået og tvunget tilbage til lejligheden.

Udover volden var tiltalte også anklaget for voldtægt under særligt skærpende omstændigheder. Dette omfattede tvang til seksuelle handlinger, herunder vaginalt samleje, hvor tiltalte under akten brændemærkede forurettede med cigaretter og en opvarmet lighter på ryg, balder og ben. Desuden videofilmede tiltalte forurettede, mens han tvang hende til at urinere i en skål og drikke urinen, hvorefter han tiltvang sig oralsex.

Tiltaltes Forklaring og Forsvar

Tiltalte nægtede sig skyldig i de fleste anklager, men erkendte at have tildelt forurettede 2-3 slag i ansigtet, skubbet hende omkuld, spyttet på hende og skudt hende med en luftpistol. Han hævdede, at de seksuelle handlinger var frivillige og en del af et gensidigt SM-forhold, og at forurettede var manipulerende. Han forklarede, at skuddene med luftpistolen var en "afstraffelse" for, at forurettede havde løjet, og at brændemærkningen var sket efter forurettedes ønske. Han mente, at forurettede anmeldte ham af hævn.

Bevisførelse og Vidneudsagn

Sagen inkluderede forklaringer fra forurettede, tiltalte og en række vidner, herunder forurettedes mor, venner og politibetjente. En retsmedicinsk undersøgelse af forurettede påviste mindst 30 hudlæsioner (2. og 3. gradsforbrændinger) samt underhudsblødninger efter skud med luftpistol. Retsmedicineren udtalte, at han aldrig havde set så mange cigaretbrændemærker på et torturoffer, og at skaderne var yderst smertefulde.

Videoovervågning fra gerningsperioden viste forurettede flygte fra tiltaltes ejendom og blive tvunget tilbage. En retspsykiatrisk erklæring konkluderede, at tiltalte havde en dyssocial personlighedsstruktur, ADHD og blandingsmisbrug, og at der var en høj risiko for recidiv til personfarlig kriminalitet, herunder seksualkriminalitet. Retslægerådet støttede denne vurdering og anbefalede forvaring for at forebygge fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.