Afgørelse om dækning af erstatningskrav i norsk yrkesskadeforsikring ved konkurs i dansk forsikringsselskab

Sagen drejer sig om, hvorvidt Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i Danmark er forpligtet til at dække erstatningskrav fra skadelidte norske arbejdstagere, hvis forsikringsselskab, Alpha Insurance A/S, er gået konkurs.

Sagens Parter og Baggrund

• Sagsøger: Garantiordningen for Skadeforsikring, Norge (herefter Garantiordningen i Norge), en selvstændig norsk garantiordning for skadeforsikring.
• Sagsøgte: Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (herefter Garantifonden i Danmark), en privat selvejende institution i Danmark.

Sagen opstod, da forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S (Alpha), som havde en filial i Norge (Alpha Insurance NUF), gik konkurs. Norske arbejdstagere, der var sikret mod personskade under arbejdsskadeforsikringer tegnet hos Alpha i henhold til den norske lov om yrkesskadeforsikring, stod herefter uden dækning. Garantiordningen i Norge udbetalte forskudsvis erstatningskrav til disse skadelidte og søgte derefter dækning hos Garantifonden i Danmark.

Sagens Forløb

• Marts 2018: Finanstilsynet påbød Alpha at ophøre med tegning af forsikringer.
• Maj 2018: Alpha blev taget under konkursbehandling, og Finanstilsynet tilbagekaldte Alphas tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.
• Juni 2018: Garantiordningen i Norge henvendte sig til Garantifonden i Danmark for at afklare dækningspligten for norske arbejdstageres krav. Garantifonden i Danmark afviste at være forpligtet.
• Oktober 2018: Garantiordningen i Norge besluttede at forskuttere udbetalinger til de skadelidte norske arbejdstagere.
• August 2019: Garantiordningen i Norge indkaldte 50 mio. norske kroner i bidrag fra sine medlemmer for at dække krav mod Alpha.
• Oktober 2021: Garantiordningen i Norge havde udbetalt ca. 5,2 mio. norske kroner fordelt på 23 sager.

Sagen blev anlagt ved Retten i Lyngby i april 2019 og henvist til Østre Landsret i februar 2020 i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Garantiordningens Anbringender

Garantiordningen i Norge gjorde gældende, at Garantifonden i Danmark var dækningspligtig, fordi:

• Alpha var pligtmæssigt medlem af Garantifonden i Danmark, og den dagældende Garantifondsloven § 2, stk. 1 dækkede virksomhed via filialer i EØS-lande, herunder Norge.
• Erstatningskravene faldt ind under Garantifondsloven § 5, stk. 1, nr. 3, som dækker tredjemænd sikret mod personskade ifølge øvrige ansvarsforsikringer.
• Den norske yrkesskadeforsikring er en ansvarsforsikring ifølge norsk ret og dens forarbejder.
• De skadelidte norske arbejdstagere er at anse som tredjemænd i Garantifondslovens forstand.
• Kravene var udækkede som følge af Alphas konkurs, og Garantiordningens forskuttering ændrede ikke dette, da den indtrådte i de skadelidtes krav.
• Den norske yrkesskadeforsikringsordning adskiller sig væsentligt fra den danske arbejdsskadesikringslov og er ikke en social sikringsordning på samme måde.

Garantifondens Anbringender

Garantifonden i Danmark påstod frifindelse og gjorde gældende, at:

• De norske arbejdstageres krav ikke var "udækkede", da de kunne være dækket af den norske Garantiordning eller den norske folketrygdloven.
• Den norske yrkesskadeforsikring ikke kunne anses for en "ansvarsforsikring" i Garantifondsloven § 5, stk. 1, nr. 3's forstand, når den fortolkes efter dansk ret. Den blev karakteriseret som en direkte skadesforsikring.
• De norske arbejdstagere ikke var "tredjemænd", men derimod "sikrede" i henhold til den konkrete yrkesskadeforsikring.
• Sagen skulle afgøres efter dansk ret, og den norske ordning var i det væsentlige lig den danske arbejdsskadesikringsordning, som ikke ville være dækket af Garantifonden i Danmark.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten behandlede spørgsmålet om, hvorvidt erstatningskrav fra skadelidte arbejdstagere i Norge, dækket af en forsikring tegnet hos Alpha Insurance A/S' norske filial i henhold til den norske yrkesskadeforsikringslov, var omfattet af dækningen i den dagældende Garantifondsloven § 5, stk. 1, nr. 3, jf. Garantifondsloven § 2, stk. 1.

Landsretten fandt, at:

• Ordlyden af Garantifondsloven § 5, stk. 1, nr. 3 og dens forarbejder omfatter ikke krav i henhold til arbejdsskadeforsikringer, der er udækkede som følge af et forsikringsselskabs konkurs.
• Den norske yrkesskadeforsikringsordning ligner på væsentlige punkter den danske arbejdsskadesikringsordning. Begge ordninger har til formål at sikre skadelidte arbejdstagere økonomisk for følgerne af personskade opstået i forbindelse med arbejdet. De er begge lovpligtige, arbejdsgiverfinansierede forsikringsordninger, hvor arbejdstageren sikres dækning uanset arbejdsgiverens ansvarspådragende adfærd.
• Det er usandsynligt, at lovgiveren har tilsigtet at dække norske arbejdsskadekrav, mens tilsvarende danske krav er undtaget.
• Den norske karakterisering af yrkesskadeforsikringen som en ansvarsforsikring i norsk ret eller dens forarbejder ændrer ikke på dette resultat, især da der er uklarhed i den forsikringsretlige terminologi i Norge.

Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at de omhandlede erstatningskrav var dækket af Garantifondsloven § 5, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber blev frifundet.

Sagsomkostninger

Garantiordningen for Skadeforsikring, Norge, blev pålagt at betale 250.000 kr. i sagsomkostninger til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.