Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en person, der sammen med 22 andre personer rettede henvendelse til Ligebehandlingsnævnet over en offentlig styrelses sagsbehandling. Klagen udsprang af en række underretninger, som styrelsen behandlede vedrørende de involverede personer.
Klageren fik via aktindsigt kendskab til, at styrelsen anvendte en specifik arbejdstitel i deres interne sagsbehandling. Denne titel indeholdt en direkte reference til klagerens og de øvrige personers tidligere tilknytning til en nu ophøvet religiøs menighed. På baggrund af denne registrering mente klageren, at styrelsens behandling af underretningerne ikke var objektiv, men derimod baseret på deres religiøse overbevisning.
Klageren anførte følgende punkter som støtte for sin klage:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om de hændelser, der fandt sted under en offentlig styrelses administrative sagsbehandling, faldt inden for rammerne af de love, som Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at håndhæve, når det kommer til diskrimination på grund af religion.
Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at de ikke kan behandle klagen, da den falder uden for nævnets kompetenceområde.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på anvendelsesområdet for Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Efter denne lov er det kun forbudt at forskelsbehandle på grund af religion eller tro inden for arbejdsmarkedet, hvilket omfatter:
Da den påklagede sagsbehandling fandt sted i en offentlig styrelse og ikke vedrørte et ansættelsesforhold eller andre arbejdsmarkedsmæssige forhold, har nævnet ikke hjemmel til at behandle spørgsmålet om religiøs forskelsbehandling i denne kontekst.
Vedrørende klagerens påstande om overtrædelse af GDPR, konstaterede nævnet ligeledes, at det ligger uden for deres kompetence at tage stilling til overholdelsen af databeskyttelsesreglerne. Afgørelsen om afvisning blev truffet i overensstemmelse med .
Folkekirkens mellemkirkelige Råd advarer om, at øget kontrol i en ny trossamfundslov kan true religionsfriheden og skabe ulighed mellem trossamfund.


Sagen vedrører en mand med udenlandsk lægeuddannelse, der indbragte en klage over en kommune for påstået forskelsbehandling på grund af religion og tro. Klageren oplevede en række hændelser i sit forløb hos kommunens jobcenter, som han mente var udtryk for diskrimination og magtmisbrug baseret på hans religiøse overbevisning.
Klageren anførte, at kommunen bevidst ignorerede eller forsinkede behandlingen af hans ansøgninger sammenlignet med andre borgere. Dette omfattede blandt andet manglende svar på henvendelser vedrørende bolighjælp og forsinket fremsendelse af klager til ankeinstansen. Han påpegede desuden, at han var blevet afregistreret i Folkeregistret som forsvundet, hvilket han opfattede som et forsøg på at spænde ben for hans sag.
Udlændingestyrelsen har udarbejdet en vejledning til personalet på indkvarteringssteder om at imødekomme de særlige behov hos beboere baseret på deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Under samspillet med jobcenterets medarbejdere opstod der flere konflikter relateret til klagerens religion:
Et centralt punkt i sagen var kommunens henvisning af klageren til en praktikplads i et supermarked. Klageren afviste dette, da han mente, at arbejdet i et supermarked ville stride mod hans religiøse principper. Da han afviste tilbuddet, valgte kommunen at standse udbetalingen af hans kontanthjælp. Derudover klagede han over afslag på deltagelse i et specifikt lægedanskkursus, som han anså for nødvendigt for at opnå dansk autorisation.

Sagen omhandler en klage fra en organisation over en folkekirkelig organisations praksis med at stille krav om medlemska...
Læs mere
Sagen omhandler en mandlig kontanthjælpsmodtager, der er uddannet læge og tandlæge uden for Danmark, og hans oplevelse a...
Læs mere