Godtgørelse til gravid rengøringsassistent efter manglende omplacering ved timenedgang

Sagen omhandler en rengøringsassistent, der var ansat i et barselsvikariat på 35 timer ugentligt i en kommune. Hendes arbejdsopgaver var fordelt mellem en børnehave og en SFO. I august 2017 oplyste hun sin arbejdsgiver om sin graviditet, og det blev planlagt, at hendes barselsorlov skulle påbegyndes den 19. februar 2018.

Grundet et faldende børnetal besluttede kommunen at lukke SFO'en, hvor klageren udførte 10 af sine ugentlige timer. Som følge heraf varslede kommunen i oktober 2017 en ændring af hendes ansættelsesforhold, således at hendes timetal ville blive nedsat til 25 timer ugentligt i børnehaven med virkning fra februar 2018. Klageren og hendes faglige organisation afviste at acceptere denne væsentlige vilkårsændring og efterspurgte en redegørelse for, hvorvidt ændringen skyldtes hendes graviditet, samt om der var undersøgt muligheder for omplacering til andre ledige stillinger.

Kommunen fastholdt, at timenedsættelsen var begrundet i objektive driftsmæssige forhold (lukningen af SFO'en) og opsagde herefter klageren med tilbud om genansættelse på 25 timer. Klagerens organisation påpegede, at kommunen i samme periode havde opslået flere andre stillinger som rengøringsteknikere, som klageren potentielt kunne være omplaceret til. Kommunen argumenterede for, at disse stillinger krævede en specifik uddannelse, som klageren ikke besad, og at man ikke var forpligtet til at omplacere en vikar til faste stillinger.

I januar 2018 forsøgte kommunen at annullere opsigelsen, idet de erkendte fejl i sagsbehandlingen vedrørende undersøgelsen af ledige vikariater, men klageren ønskede ikke at acceptere annulleringen og fratrådte sin stilling ved udgangen af februar 2018.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnet lagde indledningsvist vægt på, at en så væsentlig ændring af arbejdsvilkårene som en nedsættelse af timetallet må sidestilles med en afskedigelse. Da afskedigelsen fandt sted under klagerens graviditet, påhvilede det kommunen at løfte bevisbyrden for, at graviditeten ikke havde haft betydning for beslutningen, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnets begrundelse for overtrædelse

• Mangelfuld omplacering: Nævnet vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at det var umuligt at omplacere klageren til nogle af de mange ledige timer, der var opslået omkring opsigelsestidspunktet.
• Kvalifikationer: Nævnet afviste kommunens argument om, at klageren ikke kunne varetage stillinger som rengøringstekniker i den resterende del af sit vikariat, især da hun tidligere havde vikarieret for medarbejdere under uddannelse til netop dette.