Afskedigelse af gravid Beauty Consultant grundet afslag på væsentlige vilkårsændringer var saglig

De foreslåede vilkårsændringer

De nye vilkår indebar blandt andet:

• Bopælspligt i eller nord for Aalborg.
• En forøgelse af arbejdsnormen fra 162 til 210 faktiske arbejdsdage årligt.
• Krav om arbejde hver anden weekend.
• Uændret løn på 29.000 kr. om måneden.

Klageren meddelte i august 2010, at hun ikke kunne acceptere disse ændringer, da de ville kræve en flytning af hele familien og en væsentlig forøgelse af arbejdstiden. Som konsekvens heraf blev hun afskediget med henvisning til, at hun ikke ønskede at acceptere de nødvendige driftsmæssige ændringer.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnets vurdering og bevisbyrde

Da klageren var gravid på afskedigelsestidspunktet, fandt den omvendte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Det betød, at det var arbejdsgiveren, der skulle bevise, at afskedigelsen ikke skyldtes graviditeten.

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:

• Dokumentation for forudgående beslutning: Virksomheden kunne fremlægge intern mailkorrespondance fra juni 2010 og korrespondance med en advokat fra 1. juli 2010. Disse dokumenter beviste, at beslutningen om at ændre klagerens vilkår var truffet, før virksomheden blev bekendt med graviditeten.
• Saglig begrundelse: Strukturændringerne og kravet om bopæl tættere på havnen i Nordjylland blev anset for at være sagligt begrundet i virksomhedens drift og ønsket om at mindske rejseudgifter.

"Ligebehandlingsnævnet finder på denne baggrund, at indklagede har godtgørt, at klagers graviditet ikke havde nogen indflydelse hverken på beslutningen om at varsle væsentlige ændringer i klagers ansættelsesvilkår eller beslutningen om at afskedige klager."

Nævnet konkluderede, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at graviditeten ikke var årsagen til afskedigelsen, men at denne udelukkende skyldtes klagerens afvisning af de nye, sagligt begrundede ansættelsesvilkår.

• At man ønskede en "tænkepause" for at vurdere klinikkens fremtidige struktur.
• At der var økonomisk usikkerhed på grund af politiske besparelser på tandlægeområdet.
• At klinikejeren selv valgte at gå ned i tid for at dele den resterende assistent med klager.

Parternes uenighed

Klager mente, at klinikken kunne have ansat en ny assistent, og at nedsættelsen af arbejdstiden i virkeligheden var en reaktion på hendes graviditet. Indklagede fastholdt derimod, at beslutningen udelukkende var driftsmæssig, og at klager burde have været fleksibel og solidarisk i en svær situation for klinikken. Da klager ikke kunne acceptere de nye vilkår, fratrådte hun sin stilling ved udløbet af opsigelsesvarslet.