Afskedigelse af advokatfuldmægtig efter forældreorlov som led i en omfattende rationalisering

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet fastslog indledningsvist, at det ikke havde kompetence til at behandle krav efter funktionærloven, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, og vurderingen begrænsede sig derfor til spørgsmålet om forskelsbehandling.

Nævnet lagde følgende til grund for afgørelsen:

• Tidspunktet for opsigelse: Da afskedigelsen skete efter, at klageren var vendt tilbage fra orlov, og da der ikke var bevis for, at beslutningen blev truffet under orloven, påhvilede det klageren at påvise faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling.
• Saglige årsager: Afskedigelsen skete som led i en dokumenteret økonomisk rationalisering, hvor en tredjedel af medarbejderne mistede deres job.
• Ledelsesret: Nævnet fandt, at indklagedes valg af medarbejdere baseret på specifikke kompetencer (finansiel erfaring frem for kontraktarbejde) lå inden for rammerne af arbejdsgiverens ledelsesret.

Da klageren ikke kunne godtgøre en direkte eller indirekte sammenhæng mellem forældreorloven og afskedigelsen, blev indklagede frifundet. Nævnet afviste ligeledes indklagedes påstand om, at sagen krævede vidneførsel og derfor skulle afvises, idet det skriftlige materiale var tilstrækkeligt til at afgøre sagen.

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hans kommende forældreorlov. Han påpegede, at han aldrig tidligere havde modtaget påtaler for sit arbejde, og at myndigheden efterfølgende havde opslået nye stillinger, som han mente sig kvalificeret til. Han argumenterede for, at hans fravær ville være en belastning for driften, og at dette var den reelle årsag til udvælgelsen.

Indklagede afviste dette og fremlagde et internt rangeringsskema, hvor klageren var placeret lavest blandt medarbejderne. Myndigheden fastholdt, at de nye stillingsopslag vedrørte specialistfunktioner inden for akkreditering, som krævede andre kompetencer end klagerens juridiske profil i ledelsessekretariatet. De anførte desuden, at de først blev bekendt med de konkrete sparekrav i december 2012.