Tysk investeringsfond ikke hjemmehørende ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomst

Fonden har indhentet en hjemstedserklæring fra de tyske skattemyndigheder, der bekræfter, at Fonden er skattemæssigt hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland.

Spørgerens synspunkt

Spørger argumenterer for, at Fonden opfylder kriterierne for at være en skattepligtig person hjemmehørende i Tyskland under DBO’en. Selvom Fondens skattepligt i Tyskland er begrænset til indkomst fra tyske kilder, fastholdes det, at begrænsningen i DBO Artikel 4, stk. 1, litra a, 2. pkt., skal fortolkes restriktivt i overensstemmelse med OECD’s kommentarer.

"Begrænsningen i 2. pkt. netop ikke skal fortolkes på den måde, som Skattestyrelsen synes at lægge op til, men derimod skal fortolkes (restriktiv) i overensstemmelse med formålet, der er at udelukke personer, der ikke er fuldt skattepligtige... ligesom reglen i øvrigt er særligt møntet på diplomater og lignende."

Spørger afviser, at Fonden er et gennemstrømningsselskab, da den udelukkende markedsføres i Tyskland, og investorkredsen er tysk og skattepligtig. En benægtende afgørelse vil ifølge spørger føre til uønsket dobbeltbeskatning (kædebeskatning), da de tyske investorer ikke får lempelse for den danske kildeskat.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse om, at Fonden ikke kan påberåbe sig beskyttelse efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark (DBO).

Konklusion

Skatterådet bekræftede, at Fonden ikke kan anses for at være "hjemmehørende i en kontraherende stat" i overenskomstens forstand, jf. DBO Artikel 4, stk. 1, litra a, 2. pkt. Svaret på spørgsmålet var derfor "Nej".

Begrundelse

Skattestyrelsen lagde vægt på, at selvom Fonden i henhold til DBO’ens definition behandles som en person, så er Fondens skattepligt i Tyskland som følge af særregler i tysk skattelovgivning begrænset til indkomst fra tyske kilder (territorialbeskatning).

Udtrykket [hjemmehørende] omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue (Artikel 4, stk. 1, litra a, 2. pkt.).

1. Ordslyd og Formål: Fondens skattemæssige forhold falder direkte under ordlyden af udelukkelsesbestemmelsen. Formålet med DBO’en er at undgå international juridisk dobbeltbeskatning, men også at hindre skatteunddragelse og skatteomgåelse.
2. Fuld Skattepligt: Bestemmelsen (Artikel 4, stk. 1, 2. pkt.) har til formål at udelukke personer, der ikke er undergivet den fulde skattepligt (comprehensive taxation). Skattestyrelsen anførte, at denne vurdering henviser til den objektive skattepligt – i hvilket omfang indkomstkilder reelt indgår i skattegrundlaget. Da indkomst fra ikke-tyske kilder holdes uden for beskatning, er betingelsen om fuld skattepligt ikke opfyldt.
3. OECD Kommentarer: Tyskland baserer ikke almindeligvis sin beskatning på territorialprincippet. Territorialbeskatningen skyldes i stedet et særligt begunstigende skatteregime for Fonden, der gør det muligt at anvende fonden til gennemstrømning med reduceret eller dobbelt ikke-beskatning til følge.
4. Kædebeskatning: Skattestyrelsen bemærkede, at den dobbeltbeskatning, som spørger anførte som følge af afgørelsen, er en kædebeskatning (beskatning i flere led), hvilket DBO’en ikke i sig selv er udformet til at hindre – i modsætning til international juridisk dobbeltbeskatning (samme skatteyder, samme indkomst, samme periode).
5. CIV-status: Fonden kunne ikke betragtes som et Kollektivt Investeringsinstitut (CIV) i henhold til OECD’s begrebsdannelse, da dets investeringer blandt andet omfatter fast ejendom, og dermed andet end værdipapirer.

Væsentligste Ændringer

Protokollen indeholder en række substantielle og tekniske ændringer:

1. Beskatning af Offentlige Ydelser (Artikel 13) Den mest markante materielle ændring vedrører beskatningen af uddannelseslegater, SU-stipendier og kunstnerstøtte fra offentlige midler.

Der indføres også en regel om, at bopælslandet ikke må beskatte ydelsen, hvis den ville have været skattefri i kildelandet, hvis den var udbetalt til en person bosat dér. Dette sikrer, at f.eks. dansk SU beskattes i Danmark, uanset om modtageren bor i Danmark eller Tyskland.

2. Implementering af BEPS-standarder

• Principal Purpose Test (PPT) (Artikel 19): Der indføres en generel anti-misbrugsregel. Denne regel betyder, at fordele under overenskomsten (f.eks. lavere skat) kan nægtes, hvis det er rimeligt at antage, at opnåelsen af fordelen var et af hovedformålene med et arrangement eller en transaktion. Dette skal forhindre misbrug af overenskomsten.
• Gensidig Aftaleprocedure (Artikel 18): Proceduren for at løse tvister mellem landene opdateres for at sikre en mere effektiv proces, hvor en skatteyder kan indbringe en sag, hvis vedkommende mener at blive beskattet i strid med overenskomsten.

3. Modernisering af Overenskomsten

• Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed (Artikel 7): Artiklen opdateres til at følge OECD's model fra 2010. Dette præciserer, hvordan overskud skal henføres til et fast driftssted baseret på armslængdeprincippet.
• Ophævelse af "Frit Erhverv" (Artikel 8): Den særskilte artikel 14 om frit erhverv (f.eks. læger, advokater) ophæves. Indkomst fra disse aktiviteter vil fremover blive behandlet under reglerne for fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7) og faste driftssteder.
• Ophævelse af SAS-bestemmelser (Artikel 9, 11, 12, 15): Forældede særregler for SAS-konsortiet fjernes fra overenskomsten, da de ikke længere er relevante.

Udveksling af Oplysninger og Bistand ved Inddrivelse (Artikel 17)

De eksisterende bestemmelser om administrativ bistand (artikel 29-40) erstattes med nye, moderniserede artikler, der er i fuld overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst:

• Ny Artikel 29 (Udveksling af oplysninger): Udvider og styrker muligheden for at udveksle oplysninger, der er relevante for administrationen af landenes skattelove. Dette gælder for alle skatter og omfatter også bankoplysninger.
• Ny Artikel 30 (Bistand ved inddrivelse): Indfører omfattende regler, der forpligter landene til at hjælpe hinanden med at inddrive skattekrav. Dette styrker bekæmpelsen af skatterestancer på tværs af grænserne.

Ikrafttrædelse og Anvendelsesområde

• § 2: Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette vil ske, når både Danmark og Tyskland har gennemført deres interne ratifikationsprocedurer og udvekslet ratifikationsinstrumenterne.
• Protokollens Artikel 22: Ændringerne vil have virkning fra den 1. januar i det kalenderår, der følger efter protokollens ikrafttræden.
• § 3: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.