Insolvensforordning: Beskyttelse af tredjemands gode tro ved betalinger til skyldneren efter insolvensbehandlingens indledning

Domstolen fastslår, at artikel 31, stk. 1, i forordning 2015/848 skal fortolkes således, at forpligtelser, der er blevet opfyldt over for en skyldner, skønt de skulle være sket til fordel for insolvensbehandleren, kun omfatter opfyldelse af forpligtelser, der følger af en retshandel, som skyldneren har indgået efter insolvensbehandlingens indledning, forudsat at en sådan retshandel i henhold til lovgivningen i insolvensstaten kan gøres gældende over for de kreditorer, som er parter i insolvensbehandlingen.

Domstolens begrundelse

Domstolen anerkendte, at artikel 31, stk. 1, er en materielretlig beskyttelsesbestemmelse for tredjemand i god tro, men den kan ikke forstås uafhængigt af forordningens hovedregel om lovvalg (artikel 7).

• Artikel 7 fastlægger, at lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen indledes (lex concursus), er bestemmende for insolvensbehandlingens virkninger, herunder reglerne om anfægtelse eller ugyldighed af retshandler, der er til skade for kreditorfællesskabet.
• En retshandel, der i henhold til lex concursus er ugyldig (som det er tilfældet med retshandler efter insolvensens indledning i østrigsk ret), skaber ingen gyldig fordring for skyldneren.

Domstolen konkluderede, at hvis opfyldelsen af en forpligtelse, der er støttet på en retshandel, som ikke kan gøres gældende over for kreditorerne, blev tillagt frigørende virkning, ville dette stride mod princippet om en streng fortolkning af undtagelserne til den automatiske anerkendelse af en insolvensbehandlings virkninger.

En fortolkning, som er i strid med den fortolkning, der er anlagt i nærværende doms præmis 24, ville endvidere gøre det muligt for skyldneren efter insolvensbehandlingens indledning let at flytte aktiver fra det bo, der er under insolvensbehandling, ved at sælge dem til tredjemand.

Dette ville underminere forordningens formål om at undgå, at parterne forbedrer deres retsstilling til skade for kreditormassen (forum shopping). Da den østrigske retshandlen i hovedsagen var ugyldig, fandt artikel 31, stk. 1, ikke anvendelse.

Da det første spørgsmål blev besvaret benægtende for denne konkrete situation, fandt Domstolen det unødvendigt at besvare det andet spørgsmål vedrørende opfyldelsesstedet.

Centrale spørgsmål

• Skal udtrykket "en forpligtelse over for skyldneren" i artikel 24 i forordning nr. 1346/2000 fortolkes således, at det omfatter betalinger fra en skyldner i konkurs til en af skyldnerens kreditorer?

Parternes argumenter

• Kuratorerne: Artikel 24 omfatter ikke betalinger til skyldnerens kreditorer.
• BIL: Artikel 24 omfatter betalinger foretaget på skyldnerens vegne, selvom de går til en kreditor.

Domstolens vurdering

• Domstolen fastslår, at artikel 24, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000 ikke finder anvendelse i en situation, hvor skyldneren via en mellemmand (BIL) opfylder en forpligtelse over for en af sine kreditorer (Kostner).