Direktøransvar og insolvens: Anvendelse af national lovgivning på udenlandsk selskab

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof (Tyskland) vedrørende fortolkningen af artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om insolvensbehandling samt artikel 49 og 54 TEUF om etableringsfrihed.

Sagen er anlagt af Thomas Dithmar, kurator for Kornhaas Montage und Dienstleistung Ltd., mod Simona Kornhaas, tidligere direktør for selskabet. Kurator kræver, at Simona Kornhaas tilbagebetaler betalinger, hun foretog på selskabets vegne efter insolvens.

De centrale spørgsmål er:

• Om et sagsanlæg om tilbagebetaling af betalinger foretaget af en direktør efter insolvens, men før insolvensbehandlingens start, falder ind under konkurslovgivningen i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000.
• Om et sådant sagsanlæg er i strid med etableringsfriheden i artikel 49 og 54 TEUF.

Bundesgerichtshof anførte, at den tyske lovgivning (§ 64 GmbHG) potentielt kan være i strid med EU-retten, da den anvendes på direktører i selskaber stiftet i andre medlemsstater, men med hovedinteresser i Tyskland.

Domstolen fastslår, at et sagsanlæg om tilbagebetaling af betalinger foretaget af en direktør efter insolvens, men før insolvensbehandlingens start, falder ind under konkurslovgivningen i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000. Domstolen fastslår desuden, at et sådant sagsanlæg ikke er i strid med etableringsfriheden i artikel 49 og 54 TEUF.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 4 i forordning nr. 1346/2000 skal fortolkes således, at et sagsanlæg, anlagt af kurator for et selskab stiftet efter engelsk eller walisisk ret, der er under insolvensbehandling i Tyskland, mod selskabets direktør med krav om godtgørelse af betalinger foretaget før insolvensbehandlingens start, men efter insolvensens indtræden, falder inden for bestemmelsens anvendelsesområde.
2. Artikel 49 og 54 TEUF er ikke til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse som § 64, stk. 2, første punktum, i lov om selskaber med begrænset ansvar over for direktøren for et selskab, der er stiftet efter engelsk eller walisisk ret, og som er taget under insolvensbehandling i Tyskland.

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende retlige principper:

• Lex fori concursus: Konkurslovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen indledes, finder anvendelse på insolvensbehandlingen og dens virkninger (artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000).
• Etableringsfrihed: Artikel 49 og 54 TEUF om etableringsfrihed er ikke til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser, der regulerer direktørers ansvar i forbindelse med insolvens, da disse bestemmelser ikke hindrer etablering eller udøvelse af virksomhed.
• Beskyttelse af kreditorer: Nationale bestemmelser, der har til formål at beskytte kreditorer mod skadelige handlinger foretaget af selskabets ledelse i perioden op til insolvensbehandlingen, er legitime og kan anvendes i overensstemmelse med EU-retten.
• Harmonisk fortolkning: Artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1346/2000 skal fortolkes således, at den omfatter betingelserne for at indlede insolvensbehandling, reglerne for udpegning af de personer, der er forpligtet til at begære insolvensbehandling indledt, og konsekvenserne af en tilsidesættelse af denne forpligtelse.