Afvisning af kære i sag om samlet behandling af to skattesager

Sagen omhandlede, hvorvidt en beslutning truffet af Østre Landsret om at behandle to separate skattesager mod henholdsvis A/S Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank A/S samlet, kunne påkæres til Højesteret. Spørgsmålet var afgørende for, om banken kunne modsætte sig en procesøkonomisk sammenlægning af sager med lignende juridiske problemstillinger.

Sagens baggrund og de to bankforløb

Skatteministeriet havde indbragt to forskellige sager for domstolene efter kendelser fra Landsskatteretten:

• Den første sag vedrørte A/S Arbejdernes Landsbank og fradrag for lønomkostninger i indkomståret 2002.
• Den anden sag vedrørte Lån & Spar Bank A/S og fradrag for lønomkostninger i indkomstårene 2009 og 2010.

Begge sager drejede sig om det samme principielle juridiske spørgsmål: om der er fradragsret for lønudgifter anvendt i forbindelse med opkøb af andre virksomheder eller forsøg herpå. Da sagerne var henvist til Østre Landsret, anmodede Skatteministeriet om, at de blev behandlet samlet.

Landsrettens afgørelse om samlet behandling

Østre Landsret traf den 3. september 2014 beslutning om, at sagerne skulle behandles samlet under en berammet hovedforhandling i marts 2015. Landsretten begrundede dette med væsentlige procesøkonomiske hensyn. Selvom landsretten i sin retsbog brugte udtrykket, at ministeriets "anmodning om kumulation tages til følge", var der reelt tale om en beslutning om fælles sagsbehandling af to sager, der stadig var selvstændige.

Argumenter mod kumulation

A/S Arbejdernes Landsbank kærede afgørelsen til Højesteret med påstand om, at anmodningen om kumulation ikke skulle tages til følge. Banken gjorde bl.a. gældende:

• At de to sager var uden indbyrdes sammenhæng.
• At det faktiske grundlag i sagerne var forskelligt.
• At procesøkonomiske hensyn talte imod, da bankerne selv skulle tilvejebringe det omfattende faktuelle grundlag.
• At de formelle betingelser for kumulation efter Retsplejelovens § 250 ikke var opfyldt.

Højesterets afvisning af kæremålet

Højesteret nåede frem til, at landsrettens beslutning ikke kunne påkæres. Retten lagde vægt på følgende:

• Landsrettens beslutning om at behandle sagerne samlet var truffet i medfør af Retsplejelovens § 254, stk. 1, 1. pkt..