Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
T blev ved byretten og landsretten dømt for en række alvorlige forhold, herunder trusler og våbenbesiddelse, efter at han mødte op på virksomheden X A/S's kontor i Aalborg. Mødet var foranlediget af tidligere trusler fremsat via mail og telefon, samt en uenighed om betaling for strøm.
De forhold, T blev dømt for, inkluderede:
T nedlagde påstand om frifindelse i forhold 4 og formildelse af straffen. Han anførte, at kreditkortkniven ikke var omfattet af forbuddet mod blankvåben, der fremtræder som en anden genstand, da den var dobbelt så tyk som et kreditkort, havde tydeligt knivblad og manglede kreditkortets funktionelle elementer (chip, magnetstribe).
Anklagemyndigheden påstod derimod skærpelse. De argumenterede for, at kniven var et blankvåben, og at det afgørende var, at den fremtrådte som en kreditkortlignende genstand og ikke som et våben. Knivens design betød, at den lettere kunne passere en eventuel politikontrol, hvilket var i strid med bestemmelsens formål. Det skulle desuden indgå i strafudmålingen, at T tidligere var straffet for våbenlovgivning og besad kniven under skærpende omstændigheder i forbindelse med trusler.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom om skyld og strafudmåling, idet T's anke om frifindelse for besiddelse af kreditkortkniven og formildelse af straffen blev afvist.
Højesteret skulle afgøre, om kreditkortkniven var et blankvåben, der fremtræder som en anden genstand, jf. Knivloven § 2, stk. 1, nr. 8.
Retten fastslog, at udtrykket "blankvåben" i overensstemmelse med forarbejderne fungerer som et samlebegreb for våben, der har en klinge. Kreditkortkniven blev på den baggrund anset for at være et blankvåben.
I vurderingen af om kniven fremtrådte "som en anden genstand" lagde Højesteret vægt på forarbejderne fra 2004, som eksplicit omtalte knive skjult i . Formålet med loven var at forebygge misbrug og hindre, at skjulte våben lettere passerer politikontrol.
Den foreliggende kreditkortkniv fremtræder umiddelbart ikke som en kniv, men som en kreditkortlignende genstand. Herefter – og i lyset af det anførte om bestemmelsens forarbejder og formål – finder Højesteret, at kniven må anses for omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8.
Højesteret fandt landsrettens samlede strafudmåling passende. T blev derfor fundet skyldig i alle forhold, hvilket resulterede i:
Da sagen rejste et behov for afklaring af rækkevidden af Knivlovens § 2, stk. 1, nr. 8, blev sagens omkostninger for Højesteret betalt af statskassen.

Krigsforbrydelsesudvalget foreslår i ny betænkning at samle de groveste internationale forbrydelser i et nyt kapitel i straffeloven. Regeringen vil desuden ratificere aggressionsforbrydelsen.


Lovforslaget har til formål at skærpe straffen for angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste samt for forsætlig fareforvoldelse. Baggrunden er episoder, hvor bl.a. politi, redningsberedskab og andre offentligt ansatte er blevet angrebet med fyrværkeri, sten og lignende. Lovforslaget skal sikre bedre beskyttelse og tryggere arbejdsvilkår for disse grupper.
Lovforslaget indfører en ny, selvstændig paragraf i straffeloven, , der specifikt omhandler angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste eller hverv.
En 17-årig svensk mand og en 28-årig dansker er idømt lange fængselsstraffe for skud på åben gade. Retten frifandt dem for drabsforsøg, da forsæt ikke kunne bevises.
Manden blev i en tilståelsessag dømt for bl.a. drabsforsøg ved den 7. maj 2025 i Kokkedal at have affyret fire skud med en AK 47 automat-riffel mod en bil, hvori befandt sig en mand, som den 21-årige var kommet til Danmark for at dræbe.
Den nye § 119 b indeholder to specifikke skærpende omstændigheder, som medfører en yderligere strafskærpelse på omkring en tredjedel:
Lovforslaget skærper også straffen for forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1. Dette gælder situationer, hvor man af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for andres liv eller førlighed.
Indførelsen af § 119 b medfører en række automatiske ændringer i andre love for at sikre sammenhæng. En dom efter den nye bestemmelse får følgende konsekvenser:
| Lov | Konsekvens af dom efter § 119 b |
|---|---|
| Lejeloven & Almenlejeloven | Udlejer får mulighed for at ophæve lejemålet, hvis en lejer eller dennes husstand dømmes for overtrædelsen inden for 1 km fra ejendommen. |
| Udlændingeloven | En dom kan danne grundlag for udvisning af en udlænding. |
| Retsplejeloven | Forurettede (den angrebne person) får ret til at få beskikket en bistandsadvokat. |
| Retsplejeloven | En sigtelse kan danne grundlag for varetægtsfængsling, hvis lovovertrædelsen forventes at give mindst 60 dages ubetinget fængsel. |
| Knivloven & Våbenloven | En tidligere dom for overtrædelse af § 119 b vil blive anset som en skærpende omstændighed ved senere overtrædelser af kniv- og våbenloven. |
Loven foreslås at træde i kraft den 15. december 2020. De skærpede straffe vil gælde for lovovertrædelser begået efter denne dato. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag har til formål at forstærke den strafferetlige indsats mod kriminelle handlinger, der involverer eksplo...
Læs mereJustitsministeriet har sendt udkast til en ny bekendtgørelse om eksplosivstoffer og et cirkulære om våben og ammunition ...
Læs mere
Gyldighed af tariferingsforordninger og kumulative krav for tarifering af »actionkameraer« (GoPro) under Den Kombinerede Nomenklatur