Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Lyngby-Taarbæk Kommune gav den 10. december 2024 afslag på en ansøgning om dispensation fra Lokalplan nr. 195, Furesøkysten i Virum, vedrørende udstykning af ejendommen [A1] i to selvstændige grunde.
Ejendommen består af tre matrikler med et samlet areal på 2.322 m². Klageren ønskede at udstykke ejendommen i to parceller på henholdsvis 1.422 m² og 900 m². Begge parceller ville have matrikulært skel mod Furesøen, og ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 195, Delområde 5.
Lokalplanens § 4.1 regulerer grundstørrelser pr. bolig. For boligejendomme i Delområde 5, der afgrænses af Furesøen (som klagerens ejendom), fastsættes et skærpet krav:
For boligejendomme inden for delområde 1, 3 og 5, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4D, gælder uanset ovenstående, at grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal være 1.800 m² eksklusiv vejareal.
Eftersom de ansøgte parceller var henholdsvis 1.422 m² og 900 m², vurderede kommunen, at udstykningen stred mod lokalplanens bestemmelser, og derfor krævede dispensation.
Kommunen begrundede afslaget på dispensation med, at en godkendelse ville være i strid med lokalplanens intentioner om at bevare områdets landskabelige karakter. Formålet med lokalplanen var at fastholde de store ejendomme langs Furesøen og at sikre, at skovbæltet på skrænten mod søen ikke blev reduceret, hvilket netop søges opnået gennem regulering af grundstørrelser og udstykninger.
Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet med påstand om, at afgørelsen var retligt ugyldig, da kommunens skøn var baseret på usaglige hensyn, og da lighedsgrundsætningen var tilsidesat i forhold til tidligere udstykninger i nærområdet.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på dispensation. Nævnets behandling omfattede udelukkende retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse i medfør af Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet konstaterede, at da de ansøgte parceller (1.422 m² og 900 m²) begge var mindre end det minimumskrav på 1.800 m² pr. bolig, som Lokalplan nr. 195, § 4.1, foreskriver for ejendomme afgrænset af Furesøen, stred udstykningen mod lokalplanen. Udstykningen var derfor ikke umiddelbart tilladt efter Planloven § 18 og krævede dispensation i henhold til .
Planklagenævnet fandt, at kommunens afslag på dispensation var baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Kommunen lagde vægt på:
Da disse hensyn vedrører sikringen af områdets karakter, havde nævnet ikke grundlag for at antage, at kommunen havde lagt vægt på usaglige hensyn.
Klageren anførte, at naboejendomme ([A2], [A3], [A4] og [A5]) tidligere var udstykket i tilsvarende eller mindre størrelser. Kommunen oplyste, at disse udstykninger fandt sted i 1956 og 1957 og var omfattet af en ældre byplanvedtægt med et mindre restriktivt minimumskrav på 900 m².
Planklagenævnet vurderede, at sager, der blev behandlet under et andet planlægningsgrundlag, ikke i det væsentlige er ens med den aktuelle sag. Kommunens afslag var derfor ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.
Endvidere kunne en tidligere dispensation, der vedrørte arealoverførsel af en søparcel, ikke sammenlignes med den ansøgte udstykning af en ejendom til to selvstændige grunde. Nævnet fandt derfor heller ikke i denne henseende grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.
Planklagenævnet bemærkede desuden, at spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed (herunder økonomiske konsekvenser) ikke vedrører retlige forhold og derfor ikke falder inden for nævnets kompetence. Klage over selve vedtagelsen af lokalplanen var heller ikke omfattet af nævnets behandling, da der ikke var oprettet en særskilt klage over dette forhold i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenLovforslaget udmønter bl.a. den politiske aftale om vækst og udvikling i landdistrikterne.
Klimatilpasning
Advokat [person1] klagede på vegne af [person2] over Hillerød Kommunes afgørelse af 23. oktober 2012, som afviste en ansøgning om udstykning af ejendommen matr.nr. [...1], [...], [adresse1]. Klagen anførte primært, at kommunens afslag manglede hjemmel i byplanvedtægten, da den ikke klart forbød de ønskede udstykninger.
Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 43 for [...]. Ifølge vedtægtens § 4 må udstykninger kun foretages efter retningslinjer i et kortbilag, og grunde må ikke udstykkes med mindre grundstørrelse end henholdsvis 800 m2, 1200 m2 og 2400 m2.
Sagen har en forhistorie, hvor Retten i Hillerød den 22. november 2011 tilkendegav, at Naturklagenævnets tidligere afgørelse af 9. november 2010 sandsynligvis ville blive erklæret ugyldig. Retten mente, at byplanvedtægten ikke entydigt forbød udstykning uden for de røde retningslinjer i kortbilaget. Dette førte til, at Natur- og Miljøklagenævnet den 26. juni 2012 genoptog sagen og ophævede kommunens tidligere afslag på dispensation, da nævnet fandt, at byplanvedtægtens bestemmelse om udstykning ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision.
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke væksten i landdistrikterne ved at fjerne unødvendige regler og give bedre muligheder for boliger, turisme og klimatilpasning.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
På trods af nævnets tidligere afgørelse meddelte Hillerød Kommune den 23. oktober 2012 afslag på udstykning af ejendommen i medfør af byplanvedtægtens § 4. Kommunen var indstillet på at tillade udstykning af én parcel på 2.543 m2, men afviste et nyt forslag fra 7. august 2012, der omfattede udstykning af en privat fællesvej og fire parceller (2.603 m2, 2.501 m2, 2.771 m2 og 3.264 m2). Kommunen begrundede afslaget med, at det nye forslag afveg væsentligt fra det tidligere behandlede forslag, og at udstykning af fire smalle, langstrakte parceller ville bryde væsentligt med byplanvedtægtens intentioner om åben og lav bebyggelse med fritliggende parcelhuse og minimumsgrundstørrelsen på 2.400 m2.
Klager gjorde gældende, at:
Hillerød Kommune fastholdt i sine udtalelser af 1. februar og 8. marts 2013, at udstykning af fire parceller ville kræve dispensation fra gældende byplanvedtægt. Kommunen erkendte, at sagen drejede sig om udstykning og ikke bebyggelse, men fastholdt, at udstykning af fire smalle og langstrakte parceller ville ændre byplanvedtægtens intentioner væsentligt. Kommunen afviste desuden anklagen om usaglig forskelsbehandling, da de ikke var bekendt med lignende tilladelser til grunde af den foreslåede form.
[Lokalrådet] støttede Hillerød Kommunes afslag og fremhævede, at gården var et vartegn for byen, og at dens bygninger indgik som en vigtig del af områdets skønhedsværdi, selvom markerne var fredede, men ikke bygningerne.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes dispensation til en ejendom på [adresse1] 58 for at ...
Læs mereSagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere