Tidligere CEO dømt for groft mandatsvig, dokumentfalsk og overtrædelse af Bogføringsloven

Forsvarets argumenter

Forsvaret påstod frifindelse for samtlige forhold, subsidiært at handlingerne skulle bedømmes mildere. Tiltalte A forklarede, at en stor del af de overførte midler retteligt var tilgodehavende i form af udbetalte bonusser og dækning af reelle, omend mundtlige, ydelser leveret til selskabet i en stresset periode.

Det blev anført, at den manglende bogføring og de ufuldstændige bilag skyldtes administrative fejl og ikke et forsætligt forsøg på bedrageri eller mandatsvig. Forsvaret argumenterede derfor for, at det fornødne forsæt til strafbare handlinger ikke var bevist ud over enhver rimelig tvivl.

Landsretten stadfæstede Byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet, men fandt grundlag for at skærpe straffen i forhold til sagens alvor og det betydelige økonomiske tab. Tiltalte A blev fundet skyldig i alle tiltaleforhold, herunder groft mandatsvig, dokumentfalsk og overtrædelse af bogføringslovgivningen.

Begrundelsen for strafudmålingen

Landsretten lagde vægt på, at Tiltalte A som administrerende direktør havde haft en særlig betroet stilling, hvilket øgede alvoren af det begåede tillidsbrud. Handlingen blev anset for at være af særlig grov karakter, da den var begået over en længere periode og var systematisk planlagt med henblik på opnåelse af uberettiget vinding.

Retten fastslog, at der forelå det fornødne forsæt til at opnå uberettiget vinding, hvilket især blev understøttet af de fremlagte falske fakturaer, der tjente som dækningsbilag. Overtrædelsen af Straffeloven § 280 blev derfor fastslået.

"Retten finder, at omfanget af den uberettigede vinding og den systematiske misbrug af den betroede ledelsesfunktion nødvendiggør en skærpelse af den idømte fængselsstraf, for at afspejle forbrydelsens grovhed."

Landsretten fastsatte den samlede straf til ubetinget fængsel i 3 år.

Landsretten traf følgende afgørelse:

• Tiltalte A idømmes fængsel i 3 år.
• Tiltalte A skal betale en erstatning på 8.500.000 kr. til Virksomhed X A/S, jf. principperne i Straffeloven § 280, stk. 2.
• Der blev ikke fundet grundlag for at gøre en del af straffen betinget.

Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.

Anklagemyndighedens argumenter

Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.

Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.

Sagsforløb i tidligere instanser