Højesteret ophæver rejseforbehold for forsvarsadvokat med henvisning til sagens alvor og tidligere klientforhold

En sigtet blev anholdt og varetægtsfængslet for 25 forhold, herunder grov vold og voldtægt. Den sigtede anmodede om at få beskikket sin faste advokat fra Varde, Søren Dueholm, som forsvarer i sagen, der blev behandlet ved Retten i Odense. Advokaten blev beskikket, men med et rejseforbehold, hvilket betød, at staten ikke ville dække hans rejseudgifter mellem Varde og Odense.

Kære til Højesteret

Advokaten kærede afgørelsen om rejseforbeholdet og anførte, at det burde ophæves på grund af sagens meget alvorlige karakter samt det mangeårige og veletablerede klientforhold, idet han havde repræsenteret sigtede i fem tidligere straffesager. Både byretten og landsretten stadfæstede afgørelsen om at opretholde rejseforbeholdet med den begrundelse, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet.

Sagens afslutning og salærfastsættelse

Under sagens forløb afgik den sigtede ved døden i arresten, hvorefter straffesagen blev sluttet af byretten. Ved den efterfølgende salærfastsættelse blev advokaten tilkendt et salær på 46.671,25 kr., men fortsat uden godtgørelse for rejseomkostninger. Spørgsmålet om rejseforbeholdet blev herefter indbragt for Højesteret.

Højesteret fandt, at valget af den pågældende advokat var rimeligt begrundet. Højesteret lagde vægt på sagens meget alvorlige karakter, der omfattede sigtelser for grov vold efter Straffeloven § 245, stk. 1 og voldtægt efter Straffeloven § 216, stk. 1, samt det faktum at advokaten havde et forudgående kendskab til sigtede fra fem tidligere straffesager.

Højesterets begrundelse

Højesteret anførte, at afgørelsen om dækning af rejseudgifter skal træffes efter Retsplejeloven § 334, stk. 3, jf. Retsplejeloven § 741, stk. 1, hvor der skal lægges vægt på, om der er en rimeligt begrundet interesse i, at en bestemt advokat møder uden for sit hjemsted. Under hensyn til sagens alvor og det etablerede klientforhold fandt Højesteret, at rejseudgifterne måtte anses for relativt beskedne sammenholdt med de samlede forsvarsudgifter.

På denne baggrund finder Højesteret, at rejseforbeholdet skal ophæves, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3.

Thi bestemmes:

Vilkåret om, at der ikke tilkommer advokat Søren Dueholm godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til, ophæves.