Godtgørelse for tort til butiksansat efter blufærdighedskrænkelse på arbejdspladsen

• Terminologi: Begrebet 'sexchikane' ændres konsekvent til 'seksuel chikane' for at modernisere sprogbrugen.
• Arbejdsgiverens ansvar: Det præciseres direkte i lovteksten, at en arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Dette kodificerer eksisterende retspraksis og gælder også i situationer, hvor chikanen udøves af tredjeparter (f.eks. kunder eller borgere), såfremt arbejdsgiveren har reel mulighed for at gribe ind.
• Forhøjet godtgørelse: Godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane forhøjes med en tredjedel. Ved udmålingen skal der lægges vægt på skærpende omstændigheder som:
  • Krænkelsens grovhed og varighed.
  • Et eksisterende magtforhold (f.eks. leder/medarbejder, eller hvis den krænkede er i en udsat position som elev eller lærling).
  • Arbejdsgiverens håndtering af sagen og eventuelle forebyggende tiltag.
• Tortgodtgørelse fra krænker: Der indføres en ny bestemmelse, der giver personer udsat for seksuel chikane mulighed for at kræve tortgodtgørelse direkte fra den krænkende medarbejder under ligebehandlingsloven. Dette er en processuel forenkling, da kravet tidligere skulle rejses efter erstatningsansvarsloven. Den krænkede kan vælge, hvilken lov kravet skal rejses efter.
• Bevisbyrde: Det tydeliggøres, at en troværdig forklaring fra den krænkede person kan være tilstrækkelig til at påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at der er sket seksuel chikane. Herefter overgår bevisbyrden til modparten.

Ændringer i lov om arbejdsmiljø

For at sikre, at loven er tidssvarende, moderniseres sprogbrugen:

• Pligten for ansatte og arbejdsledere til at meddele fejl og mangler ændres til at omfatte 'problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø'. Dette gør det klart, at pligten også gælder for psykiske belastninger som seksuel chikane.

Ændringer i lov om erhvervsuddannelser

For at beskytte elever og lærlinge bedre indføres en række forbedringer:

• Ophævelse af uddannelsesaftale: I sager om seksuel chikane kan der ses bort fra den normale frist på én måned for en elev eller lærling til at hæve sin uddannelsesaftale. Dette anerkender, at det kan tage tid at reagere på en krænkelse.
• Adgang til skoleoplæring under tvist: En elev eller lærling, der har indbragt en sag om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet, får ret til at blive optaget i skoleoplæring (eller skoledelen af uddannelsen, hvis skoleoplæring ikke findes) mens sagen verserer. Dette sikrer, at eleven kan fortsætte sin uddannelse uden afbrydelse.
• Tilbagekaldelse af godkendelse: Reglerne for at tilbagekalde en virksomheds godkendelse som oplæringssted tydeliggøres. En godkendelse kan trækkes tilbage, hvis virksomheden ikke længere sikrer tilfredsstillende oplæringsforhold, f.eks. på grund af sager om seksuel chikane. Desuden udvides klageadgangen, så arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter i et fagligt udvalg kan indbringe en afgørelse om ikke at tilbagekalde en godkendelse for Ankenævnet.

Forlængelse af smiley-ordningen

Den lovmæssige hjemmel til Arbejdstilsynets smiley-ordning, som viser virksomheders arbejdsmiljøstatus, forlænges fra 1. april 2023 til 1. juli 2024. Dette giver tid til at udvikle og implementere en ny, fremtidig visningsordning.

Ikrafttrædelse

• Ændringen vedrørende smiley-ordningen (§ 4) træder i kraft den 1. april 2023.
• De øvrige ændringer vedrørende ligebehandling, arbejdsmiljø og erhvervsuddannelser (§§ 1-3) træder i kraft den 1. juli 2023.
• De nye regler om forhøjet godtgørelse, tortkrav mod krænker og elevers adgang til skoleoplæring under tvist gælder ikke for sager, hvor krænkelsen eller tvisten er opstået før lovens ikrafttræden.