Landsretten tillader fremlæggelse af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse og veterinærfaglige spørgsmål til vidne i dyreværnssag

Sagen omhandler anklagemyndighedens kære af kendelser fra Retten i Helsingør vedrørende bevisførelse i en straffesag mod T1 og T2 for grov uforsvarlig behandling eller mishandling af en pony i forbindelse med aflivning. De tiltalte nægtede sig skyldige i de alvorligste anklageforhold.

Tvist om Det Veterinære Sundhedsråds Udtalelse

Retten i Helsingør nægtede anklagemyndigheden at benytte Det Veterinære Sundhedsråds (DVS) udtalelse som bevis. Byretten fandt, at det stillede spørgsmål til Rådet – om ponyen havde været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling – var for generelt formuleret.

Retten mente, at spørgsmålsformuleringen overlod til DVS at beskrive de faktuelle forhold og dermed foretog en bevisvurdering, som tilhørte retten. Ydermere havde Rådet konkluderet, at forholdet udgjorde groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, hvilket byretten tolkede som en stillingtagen til skyldspørgsmålet, jf. blandt andet Dyreværnsloven § 1, § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1.

Anklagemyndigheden fastholdt, at spørgsmålet var formuleret i overensstemmelse med Højesterets praksis (U.2000.627 H) og Rigsadvokatens retningslinjer. Det blev fremført, at det faktiske begivenhedsforløb var objektivt dokumenteret via en videooptagelse, og at Rådets udtalelse derfor var en nødvendig veterinærfaglig vurdering, ikke en bevisvurdering.

Begrænsning af Dyrlægens Vidneafhøring

Retten i Helsingør havde også afvist at tillade spørgsmål til dyrlæge V, der havde besigtiget ponyen efter aflivningen, for så vidt angår veterinærfaglige skøn og vurderinger. Dette skyldtes, at vidnet ikke var udmeldt som sagkyndigt vidne, men kun som almindeligt vidne.

Anklagemyndigheden kærede afvisningen og anførte, at da dyrlægens erklæringer allerede indeholdt veterinærfaglige skøn, burde der ikke være formelle krav, der begrænsede retten til at stille uddybende, relevante spørgsmål af betydning for sagens udfald.

Østre Landsret ændrede Retten i Helsingørs kendelser og tillod både brugen af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse som bevis og stiling af veterinærfaglige spørgsmål til dyrlægen.

Admittans af Kæremålet

Landsretten vurderede først spørgsmålet om kæreadgang i medfør af Retsplejeloven § 968, stk. 4. Retten fandt, at spørgsmålene om bevisførelse var af væsentlig betydning for behandlingen af straffesagen, og kæremålet blev derfor admitteret.

Godkendelse af DVS Udtalelsen

Landsretten fastslog, at DVS-udtalelsen kunne anvendes som bevis i sagen. Med henvisning til praksis kan Rådet udtale sig om, hvorvidt en adfærd indebærer uforsvarlig behandling, jf. . Landsretten noterede, at sådanne udtalelser er omfattet af og kan benyttes som bevis, selvom de er ensidigt indhentet af politiet forud for tiltalerejsningen, da tiltalte har mulighed for at stille supplerende spørgsmål.