Afslag på registrering af varemærket "SVERIGES REJSER" på grund af manglende særpræg

Sagen omhandler en klage over Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 11. november 1998, hvor styrelsen nægtede at registrere ordmærket "SVERIGES REJSER" (ansøgning nr. VA 1998 02076). Ansøgningen omfattede tjenesteydelser i klasse 39, specifikt rejsebureauvirksomhed, herunder arrangering af rejser.

Patent- og Varemærkestyrelsens oprindelige afslag

Styrelsen begrundede afslaget med, at mærket manglede det fornødne særpræg til at kunne fungere som en individuel kendetegn for klagerens ydelser. Efter Varemærkeloven § 13, stk. 1 skal et varemærke have særpræg for at kunne registreres. Styrelsen vurderede, at kombinationen af ordene "Sveriges" og "Rejser" udelukkende beskrev ydelsernes art (rejser) og deres geografiske destination eller oprindelse (Sverige).

Styrelsen lagde vægt på, at mærket er deskriptivt, og at andre erhvervsdrivende skal have mulighed for at benytte lignende betegnelser til at beskrive deres egne rejseprodukter til Sverige. Ved vurderingen efter Varemærkeloven § 14 fandt styrelsen ikke, at mærket indeholdt elementer, der kunne ophæve det beskrivende indtryk.

Klagerens argumenter for indarbejdelse

Klageren, Sveriges Rejser v/Bjarne Jensen, anførte i klagen til Ankenævnet, at mærket havde været i brug siden 1982 og derfor måtte anses for at være indarbejdet som et varemærke i medfør af Varemærkeloven § 13, stk. 3. Klageren fremlagde følgende dokumentation for at støtte påstanden om indarbejdelse:

• Eksempler på annoncer i dagspressen og fagblade fra perioden 1982-1998.
• Brochurer og kataloger udsendt til potentielle kunder.
• Oplysninger om markedsføringsomkostninger og omsætningsttal.
• Dokumentation for deltagelse i rejsemesser.

Klageren gjorde gældende, at navnet gennem den langvarige og omfattende brug var blevet tæt knyttet til klagerens virksomhed i den relevante kundekreds' bevidsthed, og at mærket derfor havde erhvervet særpræg gennem brug.

Ankenævnets undersøgelse af særpræg og dokumentation

Ankenævnet foretog en konkret vurdering af, om mærket i sig selv havde særpræg, eller om det var blevet indarbejdet. Nævnet bekræftede styrelsens opfattelse af, at ordkombinationen "SVERIGES REJSER" i sig selv er rent beskrivende.

I forhold til spørgsmålet om indarbejdelse vurderede nævnet, at den fremlagte dokumentation var utilstrækkelig. Selvom klageren havde dokumenteret brug over en længere årrække, var det ikke godtgjort, at en væsentlig del af målgruppen opfattede "SVERIGES REJSER" som et varemærke, der adskilte klagerens ydelser fra andres, fremfor blot en beskrivelse af, at virksomheden udbød rejser til Sverige.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse.

Begrundelsen var, at varemærket "SVERIGES REJSER" er uden fornødent særpræg, da det består af ord, der i den almindelige sprogbrug angiver tjenesteydelsernes art og geografiske bestemmelsessted. Ankenævnet fandt endvidere, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at mærket var blevet indarbejdet i et sådant omfang, at det havde opnået særpræg efter Varemærkeloven § 13, stk. 3.

Nævnet udtalte blandt andet:

"Det ansøgte mærke SVERIGES REJSER findes at være uden det fornødne særpræg for de ansøgte tjenesteydelser, idet mærket udelukkende angiver tjenesteydelsernes art og geografiske oprindelse eller bestemmelsessted. Den af klageren fremlagte dokumentation for mærkets brug findes ikke at godtgøre, at mærket gennem brug har opnået det fornødne særpræg."

Som følge heraf kunne registrering ikke finde sted, og klagen blev afvist.