Lov om tilpasning af regler for modtagelse af fordrevne fra Ukraine på bolig-, social-, undervisnings- og sundhedsområdet

For at understøtte kommunernes mulighed for at finde boliger til de mange nyankomne, indføres der flere justeringer:

• Boliganvisning i udsatte boligområder: Med den nye § 30 a kan kommuner fravige forbuddet i integrationsloven og anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig i et udsat boligområde. Dette må kun ske, hvis kommunen vurderer, at der ikke er andre muligheder.
• Familiesammenførte: Personer, der får opholdstilladelse som familiesammenførte til en person i Danmark, vil som udgangspunkt ikke få anvist en bolig af kommunen, da de forventes at bo hos den herboende familie. Kun i tilfælde af ganske særlige personlige forhold kan Udlændingestyrelsen beslutte, at der skal anvises en bolig.
• Suspension af integrationstilbud: Udlændinge- og integrationsministeren får bemyndigelse til at forlænge den periode, hvor kommunerne kan suspendere tidsfrister for integrationstilbud (f.eks. danskundervisning og jobrettede forløb) ved stor tilstrømning.

Særlige bestemmelser på Børne-, Social- og Sundhedsområdet

Lovforslaget indfører midlertidige særregler for at skabe fleksibilitet:

• Undervisning (§ 31 b): Pasning og undervisning af ukrainske børn, unge og voksne kan foregå på engelsk eller ukrainsk (undtagen faget dansk). Der åbnes desuden for fjernundervisning, herunder brug af materiale fra det ukrainske undervisningsministerium.
• Fravigelse af byggeloven (§ 31): Byggeloven finder ikke anvendelse, når eksisterende bygninger eller transportable konstruktioner midlertidigt tages i brug som dagtilbud, skoler eller lignende for fordrevne. Dette kræver dog en udtalelse fra kommunen om, at sikkerheden er tilfredsstillende.
• Netværksplejefamilier (§ 31 a): Kommuner kan godkende en netværksplejefamilie til et ukrainsk barn, selvom der ikke er en forudgående personlig relation. Godkendelsen kan i stedet baseres på, at familien deler et kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet. Denne bestemmelse er midlertidig og ophæves 17. marts 2024.
• Sundhedsområdet (§ 31 c): Sundhedsministeren får en midlertidig bemyndigelse til at fravige sundhedsloven for at sikre kapacitet og fleksibilitet. Dette kan indebære oprettelse af særlige sundhedstilbud eller tilpasning af eksisterende ydelser for de fordrevne. Kernepatientrettigheder som informeret samtykke og tavshedspligt kan ikke fraviges. Bemyndigelsen er midlertidig og ophæves 17. marts 2024, med mulighed for forlængelse til 17. marts 2025.

Adgang til sociale ydelser

• Boligstøtte: Personer med opholdstilladelse efter særloven omfattes af reglerne for lån til beboerindskud mv. (kapitel 11 i lov om individuel boligstøtte), hvilket ligestiller dem med andre flygtningegrupper på dette punkt.
• Børnetilskud: Personer med opholdstilladelse efter særloven får adgang til børnetilskud på linje med andre flygtninge. Adgangen er dog underlagt optjeningsprincippet, hvilket betyder, at fuld ydelse først opnås efter en vis periode med bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Flere af de centrale bestemmelser, især på social- og sundhedsområdet, er midlertidige og udløber i takt med særlovens gyldighedsperiode.

Hovedformål: Overflytning af børneområdet til 'barnets lov'

Lovforslagets primære funktion er at rydde op i den eksisterende lovgivning som konsekvens af 'barnets lov'.

• Servicelovens anvendelsesområde ændres: Serviceloven vil fremover kun gælde for personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves.
• Konsekvensændringer: Forslaget medfører ændringer i mere end 40 forskellige love. Disse ændringer er hovedsageligt af teknisk karakter og består i at erstatte henvisninger til servicelovens bestemmelser for børn og unge med henvisninger til de tilsvarende nye bestemmelser i 'barnets lov'. Dette gælder love inden for bl.a. social-, beskæftigelses-, skatte-, rets- og undervisningsområdet.
• Navneændring: Betegnelsen 'Børn og unge-udvalget' ændres konsekvent til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge korrekt dansk retskrivning.

Nye initiativer i adoptionsloven

Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven for at styrke stabiliteten for udsatte børn:

• Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny bestemmelse i adoptionslovens § 9, som gør det muligt for Ankestyrelsen at træffe afgørelse om at frigive et barn til adoption uden forældrenes samtykke, allerede inden barnet er født. Dette kan kun ske i helt særlige tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen. Formålet er at undgå skadelige skift og sikre en stabil start på livet for de allermest sårbare spædbørn.
• Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, en selvstændig ret til at anmode Familieretshuset om at igangsætte en proces for at etablere kontakt med deres oprindelige slægtninge. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet, at der ikke etableres kontakt.
• Midlertidig placering ved familieadoption: § 32 a i adoptionsloven ændres, så et barn, der er frigivet til adoption uden samtykke, også kan placeres midlertidigt hos kommende adoptanter i en familie- eller netværksadoption, mens sagen færdigbehandles. Tidligere gjaldt denne mulighed kun for adoptanter, der var forhåndsgodkendt til fremmedadoption.

Beskyttelse af børn på krisecentre

For at styrke beskyttelsen af børn, der er vidner til eller ofre for vold, indføres en ny bestemmelse i forældreansvarsloven:

• Ny § 29 b i forældreansvarsloven: Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller en lignende boform (§ 110) med den ene forælder, og det kan godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den voldsudøvende forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos. Afgørelsen skal dog ikke træffes, hvis det undtagelsesvis anses for bedst for barnet at have kontakt.

Fast-track-ordning for godkendelse af plejefamilier

For at undgå unødige skift for børn i akutte anbringelser indføres en ny ordning i lov om socialtilsyn:

• Ny § 5 b i lov om socialtilsyn: En kommune kan under helt særlige omstændigheder anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie i en fast-track-proces. Socialtilsynet skal i så fald træffe afgørelse inden for seks uger.
• Betingelser for fast-track: Ordningen kan kun anvendes, hvis:
  • Barnet er akut anbragt i en endnu ikke-godkendt plejefamilie.
  • Anbringelsen forventes at blive langvarig.
  • Kommunen har forgæves søgt efter en allerede godkendt plejefamilie eller netværksplejefamilie.
  • Kommunen forventer, at den nye plejefamilie kan opfylde kravene til godkendelse.

Væsentlige konsekvensændringer

Udover de mange tekniske henvisningsændringer, medfører lovforslaget også strukturelle ændringer i andre centrale love:

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Bestemmelser om udveksling af oplysninger i sager om udsatte børn og unge (§§ 49 a og 49 b i serviceloven) flyttes til retssikkerhedsloven som nye §§ 11 e og 11 f for at samle reglerne om informationsudveksling.
• Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge: Alle henvisninger til anbringelsessteder i serviceloven opdateres til at pege på de nye bestemmelser i 'barnets lov'.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. april 2023. En enkelt bestemmelse (§ 2, nr. 31) træder dog i kraft den 1. januar 2023. Sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.