Afvisning af klage over afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse som følge af manglende gebyrbetaling

Udlændingenævnet traf afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afvisningen er begrundet i, at ansøgeren ikke havde opfyldt betingelsen om indbetaling af det fulde klagegebyr.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet fastslog, at da ansøgningen var indgivet efter 1. marts 2016, var klagen over afgørelsen underlagt gebyrpligt i medfør af Udlændingeloven § 9 h, stk. 5, 2. pkt.. Da betalingen ikke var modtaget, var de formelle betingelser for at optage klagen til behandling ikke til stede.

Forholdet til myndighedens vejledningspligt

Nævnet vurderede specifikt betydningen af Udlændingestyrelsens manglende vejledning:

• Selvom Udlændingestyrelsen i deres afgørelse fejlagtigt ikke havde vejledt om gebyrreglerne, kunne dette ikke føre til, at klagen alligevel skulle behandles.
• Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren i forbindelse med selve klagens indgivelse hos Udlændingenævnet faktisk blev vejledt om, at klagen var gebyrpålagt.
• Gebyrbetalingen er en lovbunden forudsætning, som ikke kan tilsidesættes alene på grund af den indledende vejledningsfejl.

"Det var stærkt beklageligt, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse ikke havde vejledt om gebyrreglerne."

Som konsekvens af det manglende gebyr blev sagen afvist uden en realitetsbehandling af klagens indhold.

I januar 2015 rettede ansøgeren igen henvendelse til Folketingets Ombudsmand med en formel klage over Udlændingestyrelsens afgørelse. Ombudsmanden videresendte denne klage til Udlændingenævnet samme måned til videre behandling.

Juridiske spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, om klagen over afgørelsen fra januar 2014 kunne realitetsbehandles, når den først blev indgivet til nævnet i januar 2015, eller om klagefristen var overskredet i et sådant omfang, at sagen måtte afvises.