Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, integrationsloven og lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård (Ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen, afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret og ændring af nabokompensationsordningen)
Lovforslaget afskaffer muligheden for at opnå opholdstilladelse som udsendelseshindret for udlændinge, hvis udsendelse ikke har været mulig i 18 måneder.
Reglerne for kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård justeres for at inkludere personer, der utilsigtet var udelukket fra ordningen.
Bulgarien og Rumænien anerkendes som fuldgyldige Schengenlande, og Cyperns fulde anvendelse af Schengeninformationssystemet (SIS) implementeres i dansk lovgivning.
Som forberedelse til EU's nye ind- og udrejsesystem (EES) skal kortvarige ophold på Færøerne og i Grønland medregnes i de 90 dages tilladte ophold i Schengen-området.
Der indføres en pligt for tredjelandsstatsborgere til at afgive biometriske oplysninger ved indrejse som en betingelse for at komme ind i landet, i overensstemmelse med EES-forordningen.
Klageadgangen til Flygtningenævnet udvides i sager om Dublin-overførsler i overensstemmelse med en EU-dom, især vedrørende uledsagede mindreårige.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, dog med undtagelse af bestemmelser relateret til EU's ind- og udrejsesystem, hvis ikrafttrædelse fastsættes særskilt.
Dette lovforslag har til formål at ændre fire love: udlændingeloven, hjemrejseloven, integrationsloven og lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Ændringerne dækker tre hovedområder: tilpasninger som følge af EU-samarbejdet inden for Schengen og Dublin, afskaffelse af en specifik type opholdstilladelse og en justering af en nabokompensationsordning.
Ændringer som følge af EU-samarbejdet
Lovforslaget implementerer flere ændringer som følge af udviklingen i EU-samarbejdet:
Schengen-udvidelse: Som følge af Rådets afgørelser anerkendes Bulgarien og Rumænien nu som fuldgyldige Schengenlande i dansk lovgivning. Dette indebærer, at personkontrollen ved de indre luft- og søgrænser er ophævet. Ligeledes ophæves de særlige bestemmelser for Cypern i relation til Schengeninformationssystemet (SIS), da landet nu anvender systemet fuldt ud.
Ind- og Udrejsesystemet (EES): For at forberede implementeringen af EU's kommende EES-system foreslås det at ændre beregningen af det tilladte kortvarige ophold (90 dage inden for en 180-dages periode). Fremover skal medregnes i denne periode for tredjelandsstatsborgere. Der indføres desuden en pligt for tredjelandsstatsborgere til at (f.eks. fingeraftryk) til EES ved indrejse. Nægtelse heraf kan medføre afvisning ved grænsen.
ophold på Færøerne og i Grønland
afgive biometriske oplysninger
Dublinforordningen: Klageadgangen til Flygtningenævnet udvides i sager om Dublin-overførsler. Dette sker som opfølgning på en EU-dom (C-19/21) og skal sikre, at f.eks. en uledsaget mindreårig kan påklage en afgørelse, hvor Danmark afviser at overtage ansvaret for dennes asylsag fra et andet medlemsland.
Schengeninformationssystemet (SIS): Reglerne for, hvornår en udlænding kan indberettes som uønsket i SIS, justeres. Det præciseres, at en udvisning efter straffelovens §§ 22-24 kun medfører indberetning, hvis lovovertrædelsen har en strafferamme på mindst et års fængsel, hvilket bringer dansk lov i overensstemmelse med SIS-forordningen.
Afskaffelse af Opholdstilladelse som Udsendelseshindret
Lovforslaget afskaffer muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Denne ordning gav mulighed for opholdstilladelse til afviste asylansøgere, hvis udsendelse ikke havde været mulig i mindst 18 måneder, og hvor personen havde medvirket til udsendelsen. Afskaffelsen begrundes med et ønske om at reducere administrative byrder (opgavebortfald), da ordningen har ført til meget få tildelte opholdstilladelser. Som konsekvens ophæves også de tilknyttede bestemmelser i hjemrejseloven.
Ændring af Kompensationsordning for Naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård
Betingelserne for at modtage kompensation for naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård justeres. Formålet er at rette op på uhensigtsmæssigheder i den oprindelige lov, som utilsigtet udelukkede visse naboer. Ændringen lemper kravet til bopælsregistrering, så en ejer kan være berettiget til kompensation, hvis vedkommende eller dennes ægtefælle havde bopæl på ejendommen den 25. maj 2021 samt på ansøgningstidspunktet, selvom de har været fraflyttet i en mellemliggende periode.
Ikrafttrædelse og Overgangsregler
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Dog fastsætter udlændinge- og integrationsministeren et senere ikrafttrædelsestidspunkt for de bestemmelser, der vedrører EES-systemet, så det kan koordineres med den EU-dækkende idriftsættelse.
Der er fastsat overgangsregler, som sikrer, at ansøgninger om opholdstilladelse som udsendelseshindret, der er indgivet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Ligeledes vil personer, der allerede har en sådan tilladelse, fortsat kunne søge om forlængelse.
Dette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet introducerer to primære ændringer: afskaffelse af en specifik type opholdstilladelse og en justering af kompensationsreglerne for naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård.
Afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret
Lovforslaget har til formål at fjerne muligheden for, at udlændinge kan opnå opholdstilladelse med henvisning til, at de er udsendelseshindrede (jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 2). Denne bestemmelse har hidtil gjort det muligt at give opholdstilladelse til personer, hvis udsendelse ikke har været mulig i mindst 18 måneder, forudsat at personen har medvirket aktivt til sin udrejse, og at udsendelse anses for udsigtsløs.
Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.
Finansielt regnskab for 2024
Udlændinge- og Integrationsministeriets departement har offentliggjort regnskabet for 2024, der viser et samlet merforbrug på 4,9 millioner kroner.
Baggrund og konsekvenser:
Begrundelse: Regeringen anser sagsbehandlingsbyrden for uforholdsmæssig stor i forhold til det meget lave antal tilladelser, der er blevet meddelt (18 tilladelser fra 2016 til midten af 2024).
Konsekvens: Fremover vil udlændinge, der befinder sig i denne situation, forblive i en såkaldt udsendelsesposition på ubestemt tid. De vil ikke kunne opnå opholdstilladelse på dette grundlag, men vil fortsat være underlagt de begrænsninger og kontrolforpligtelser, der følger af hjemrejseloven.
Overgangsordning: Forslaget indeholder overgangsregler, der sikrer, at ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden, samt sager hvor Hjemrejsestyrelsen allerede har truffet afgørelse om, at en person er udsendelseshindret, vil blive færdigbehandlet efter de nuværende regler.
Ændring af kompensationsregler for naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård
Den anden del af lovforslaget justerer reglerne i loven om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.
Baggrund og konsekvenser:
Problem: De nuværende regler kræver, at en ejer har haft uafbrudt bopæl på sin ejendom i perioden fra 25. maj 2021 og frem til ansøgningstidspunktet. Dette har utilsigtet udelukket naboer, som midlertidigt har været fraflyttet, men som ellers opfylder formålet med kompensationen.
Løsning: Lovforslaget lemper dette krav. Fremover vil det være tilstrækkeligt, at ejeren (eller dennes ægtefælle) havde registreret bopæl på ejendommen på to specifikke datoer: 25. maj 2021 og tidspunktet for ansøgning om kompensation.
Ny ansøgningsrunde: For at imødekomme de naboer, der nu bliver berettigede, vil der blive åbnet for en ny ansøgningsrunde, som løber i én måned efter lovændringens ikrafttrædelse.
Lovforslaget medfører konsekvensændringer i udlændingeloven, hjemrejseloven og integrationsloven. Loven forventes at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Udlændinge- og Integrationsministeriet· 24. marts 2023
Lovforslag
Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)
Dette lovforslag er et samlelovforslag, der indeholder en række forskellige ændringer i udlændingeloven, hjemrejseloven,...
Udlændinge- og Integrationsministeriet· 11. april 2025
Lovforslag
Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer, m.v.)
Dette lovforslag har til formål at ændre udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven for at styrke besky...
Udlændinge- og Integrationsministeriet
