Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mand med PTSD, som i november 2023 blev nægtet adgang til en fastfoodrestaurant, fordi han medbragte sin specialtrænede servicehund. Selvom hunden bar en synlig tjenestevest, og klageren fremviste et officielt servicehundebevis, fastholdt restaurantens manager, at hunden ikke måtte medtages i lokalet.
Klageren lider af kronisk depression og angst som følge af PTSD. Ifølge lægelige oplysninger er en psykiatrisk servicehund en væsentlig forudsætning for, at klageren kan opretholde sit funktionsniveau og færdes i det offentlige rum. Ved den konkrete hændelse forsøgte klagerens kone og en anden ansat i restauranten at forklare manageren, at servicehunde er undtaget de almindelige regler, men manageren afviste dette med henvisning til sin instruktionsbeføjelse.
Klagerens synspunkter:
Indklagedes synspunkter:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at restauranten havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klagerens PTSD udgør et handicap i lovens forstand, da tilstanden medfører langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre. Da afslaget på at medbringe servicehunden var direkte knyttet til klagerens behov som følge af hans handicap, fandt nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling.
Nævnet afviste restaurantens argument om, at de ikke var ansvarlige for managerens handlinger. Da manageren optrådte som repræsentant for virksomheden, hæfter indklagede for dennes dispositioner. Restauranten formåede ikke at godtgøre, at afslaget var objektivt begrundet i et sagligt formål.
| Kategori | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 5.000 kr. | Skønsmæssig fastsættelse baseret på sagens alvor og praksis |
Indklagede blev pålagt at betale 5.000 kr. i godtgørelse med procesrente efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11.

En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.


Sagen omhandler en mand af dansk oprindelse, der blev bortvist fra et værested for psykisk sårbare og udsatte borgere efter en kontroversiel episode i institutionens café. Værestedet drives af en organisation med et kristent menneskesyn, der arbejder for at skabe trygge rammer og støtte til hjemløse og andre udsatte grupper.
Det pågældende værested fungerer som et anonymt aktivitets- og samværssted, hvor brugere kan deltage i madlavning, idræt og sociale aktiviteter. Institutionen modtager offentlige tilskud og er underlagt retningslinjer for adfærd for at sikre et trygt miljø for alle besøgende. Caféen er husets centrale samlingspunkt, hvor der serveres billig mad, og hvor personale er til stede for at støtte brugerne.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Konflikten opstod i caféen, da klageren indledte en diskussion om etniske danskeres vilkår på arbejdsmarkedet sammenlignet med personer af anden etnisk herkomst. Klageren hævder, at han blev frataget sin ytringsfrihed, da han fik besked på, at man ikke måtte diskutere politik og udlændinge på stedet. Han anførte desuden, at han oplevede en ulige behandling, idet andre brugere med anden etnisk baggrund angiveligt havde fremsat racistiske udtalelser uden konsekvenser.
Der er betydelig uenighed om de faktiske omstændigheder ved selve bortvisningen:
| Part | Beskrivelse af hændelsen |
|---|---|
| Klager | Erkender at have hævet stemmen, men afviser enhver form for fysisk aggression. Hævder at have tabt en kaffekop ved et uheld, fremfor at kaste den. |
| Værestedet | Anfører, at klageren udviste en truende adfærd, hvor han råbte og fysisk trængte en medarbejder op mod en væg og skubbede vedkommende mod en radiator. |
Institutionen har efterfølgende forklaret, at bortvisningen skete med henvisning til de generelle husregler, der forbyder stødende eller krænkende adfærd, som kan virke generende eller truende for de øvrige brugere og personalet.

Sagen omhandler en episode en lørdag aften i september 2013, hvor en gruppe på seks studerende forsøgte at besøge en bar...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet pædagog, der ansøgte sin bopælskommune om tilladelse til at etablere sig som privat dagpleje...
Læs mere