Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en klage over mulig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med leje af en bil hos et udlejningsfirma. Klageren anførte, at de aftalte vilkår for leje ændrede sig markant, efter at hans navn blev kendt for udlejeren.
I december 2022 indgik klageren en foreløbig aftale med indklagede om leje af en bil til afhentning i februar 2023. De oprindelige vilkår lød på en månedlig leje på 8.000 kr. og et depositum svarende til én måneds leje. Da klageren i februar 2023 kontaktede firmaet igen for at færdiggøre aftalen og her oplyste sit navn, ændrede indklagede vilkårene til en månedlig leje på 10.000 kr. og et depositum på 15.000 kr. Som begrundelse angav indklagede, at de havde oplevet mange dårlige betalere.
For at undersøge om de ændrede vilkår skyldtes hans person, oprettede klageren en fiktiv Facebook-profil under det dansk-klingende navn "Jytte L. Pedersen". Gennem denne profil kontaktede klageren indklagede og forespurgte på leje af biler:
Da klageren konfronterede indklagede med forskellen i de tilbudte vilkår, afbrød indklagede korrespondancen og meddelte, at klageren ikke kunne leje bilen alligevel.
Klageren gjorde gældende, at han blev behandlet ringere end testprofilen alene på grund af sit udenlandsk-klingende navn, hvilket udgjorde diskrimination. Indklagede anførte derimod, at der var tale om misforståelser i den skriftlige kommunikation, og at de som privat virksomhed har ret til at afvise kunder efter eget skøn. Indklagede bemærkede desuden, at den pågældende medarbejder ikke længere var ansat i firmaet.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.
Nævnet lagde vægt på, at klageren ved hjælp af korrespondancen med testprofilen "Jytte" havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Da klageren blev afkrævet et væsentligt højere depositum end testprofilen, og da firmaets hjemmeside bekræftede, at standarden var én måneds depositum, overgik bevisbyrden til indklagede jf. .
Indklagede formåede ikke at godtgøre, at de ændrede vilkår for klageren skyldtes saglige kriterier frem for etnisk oprindelse. Nævnet afviste indklagedes forklaring om generelle misforståelser.
Indklagede blev pålagt at betale en godtgørelse til klageren. Ved fastsættelsen af beløbet blev der lagt vægt på karakteren af overtrædelsen.
| Type | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 5.000 kr. | Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 9 |
Sagen blev behandlet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1. Beløbet skal betales med procesrente fra klagens modtagelse.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.

Denne sag omhandler en klager med anden etnisk baggrund end dansk, der efter fraflytning fra et lejet værelse i december 2011 fik problemer med at få sit depositum og forudbetalt leje tilbagebetalt. Ved indflytningen havde klageren indbetalt i alt 22.800 kr.
Efter fraflytningen fulgte en længere korrespondance via SMS og telefon, hvor udlejeren gentagne gange lovede at overføre pengene. Udlejeren anførte dog løbende, at han ikke havde det fulde beløb til rådighed. Der blev i februar 2012 overført 2.800 kr., hvilket efterlod en restgæld på 20.000 kr.
Klageren forsøgte at inddrive beløbet gennem flere instanser:
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.
Sideløbende med konflikten om depositummet var udlejerens ejendom genstand for en tvangsauktion. Klageren opgjorde i den forbindelse sit lejekrav, og det udestående beløb på 20.000 kr. blev endeligt dækket via provenuet fra tvangsauktionen i januar 2013.
Klageren gjorde gældende, at udlejerens modvilje mod at betale skyldtes klagerens etniske baggrund. Han anførte, at han havde fået kendskab til, at udlejeren angiveligt havde handlet på samme måde over for tidligere lejere, der heller ikke var danske. Den manglende betaling medførte betydelige økonomiske vanskeligheder for klageren, der måtte låne penge af venner for at kunne betale husleje i sit nye hjem.
Indklagede afviste påstanden om diskrimination og forklarede, at de manglende betalinger skyldtes langvarige økonomiske problemer, der påvirkede samtlige hans kreditorer. Han påpegede, at disse økonomiske vanskeligheder var den direkte årsag til, at ejendommen endte på tvangsauktion.

Sagen omhandler en mand med sydamerikansk baggrund, der har boet i Danmark i en årrække og været kunde i den indklagede ...
Læs mere
Sagen omhandler en hændelse i december 2010, hvor en mand med et ikke-dansk klingende navn forsøgte at reservere et VIP-...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styrkelse af lejerne)