Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en andelshaver i en andelsboligforening, der ønskede tilladelse til at holde en servicehund som hjælpemiddel mod svær PTSD og personlighedsforstyrrelse. Klageren, der er tilkendt førtidspension, havde dokumentation fra både speciallæger og praktiserende læger, som pegede på, at en servicehund ville øge hans uafhængighed og evne til at færdes uden for hjemmet.
Foreningens vedtægter forbød som udgangspunkt hundehold, dog med undtagelse af førerhunde til blinde. Da klageren anmodede om tilladelse til en servicehund, opstillede bestyrelsen en række betingelser:
Klageren anførte, at han er omfattet af handicapbegrebet, og at kravene om kommunal visitering og specifik speciallægedokumentation var unødvendige barrierer. Han henviste til tidligere ministersvar og praksis, der angiver, at man ikke må skelne mellem selvbetalte og kommunalt bevilgede servicehunde.
Bestyrelsen argumenterede derimod for, at de medicinske oplysninger var utilstrækkelige eller forældede. De mente ikke, at de praktiserende lægers erklæringer var tilstrækkelige til at fastslå et handicap i lovens forstand, og at de som bestyrelse var forpligtet til at håndhæve vedtægterne strengt.
| Tidspunkt | Hændelse |
|---|---|
| September 2020 | Speciallægeepikrise konstaterer symptomer på PTSD og personlighedsforstyrrelse. |
| Marts - juni 2023 |
| Praktiserende læger dokumenterer behov for servicehund grundet PTSD. |
| August 2023 | Foreningen giver betinget tilladelse baseret på kommunal bevilling. |
| Oktober 2023 | Foreningen præciserer krav om speciallægedokumentation og fastholder betingelser. |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at andelsboligforeningen havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5 ved at give afslag på og opstille diskriminerende betingelser for hold af servicehund.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren har et handicap i lovens forstand. Dette blev baseret på de medicinske oplysninger om PTSD og de deraf følgende langvarige funktionsbegrænsninger i hverdagen.
Retten vurderede derefter:
Andelsboligforeningen blev pålagt at betale en godtgørelse på 10.000 kr. til klageren. Beløbet blev fastsat efter nævnets praksis og med udgangspunkt i sagens karakter og alvoren af overtrædelsen jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Sagen omhandler en butiksassistent under 18 år, der blev opsagt fra sin stilling i et supermarked efter mindre end en måneds ansættelse. Klageren blev ansat den 27. august 2014 og modtog sin opsigelse den 19. september 2014, officielt begrundet i fem konkrete kundehenvendelser og klager.
Uenigheden mellem parterne centrerer sig om den egentlige årsag til opsigelsen. Klageren gør gældende, at afskedigelsen skyldes hans synshandicap, mens indklagede fastholder, at opsigelsen udelukkende skyldtes klagerens manglende kundefokus og de modtagne klager.
Klagers argumenter:
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Indklagedes argumenter:
| Punkt | Klagers forklaring | Indklagedes forklaring |
|---|---|---|
| Årsag til opsigelse | Synshandicap | Dårlig kundehåndtering og klager |
| Kendskab til handicap | Oplyst under samtalen; afgørende for fyring | Først oplyst under samtalen; uden betydning for beslutningen |
| Adfærd i butikken | Ikke nærmere uddybet | Manglende prioritering af kunder ved kassen |
Det juridiske spørgsmål i sagen er, om klageren kan anses for at have et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, og om der er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling.
Sagen omhandler en kvindelig kontormedarbejder, der er ansat i et fleksjob i en kommune på grund af diagnosen fibromyalg...
Læs mereSagen omhandler en social- og sundhedshjælper, der siden 2008 var ansat hos en privat virksomhed til at varetage pleje o...
Læs mere