Ny bekendtgørelse om udnyttelse af marine genetiske ressourcer fra internationalt farvand (BBNJ-aftalen)

• Implementerer Danmarks forpligtelser under FN's hawaftale (BBNJ-aftalen) om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet i internationalt farvand.
• Indfører nye krav til virksomheder og forskere, der indsamler eller udnytter marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation fra områder uden for national jurisdiktion.
• Der skal gives meddelelse til en international digital platform ('clearing house-mekanisme') både før indsamling, efter indsamling og ved kommerciel udnyttelse.
• Udnyttede marine genetiske ressourcer og tilhørende data skal deponeres i offentligt tilgængelige registre og databaser.
• Etablerer rammer for en rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer.
• Indfører regler for beskyttelse af traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, der er knyttet til de marine genetiske ressourcer.
• Miljøstyrelsen får ansvaret for tilsyn og kontrol med overholdelsen af reglerne.
• Overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 17. januar 2026.

Samtidig med meddelelse til den internationale platform skal Miljøstyrelsen orienteres.

Krav til databaser og deling af fordele

Bekendtgørelsen stiller krav om, at prøver af MGR og DSI, der findes i danske registre eller databaser, skal kunne identificeres som stammende fra internationalt farvand ved hjælp af en BBNJ-identificeringskode. Ansvarlige for databaser skal desuden hvert andet år udarbejde en rapport om adgang til disse ressourcer.

Et centralt element er princippet om rimelig og retfærdig deling af fordele. Dette omfatter både ikke-monetære fordele som adgang til prøver og data, og fremtidige monetære fordele, hvis nærmere vilkår vil blive fastlagt internationalt.

Traditionel viden og håndhævelse

Bekendtgørelsen beskytter også traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund. Adgang til sådan viden kræver forudgående informeret samtykke og skal ske på gensidigt aftalte vilkår.

Miljøstyrelsen vil føre tilsyn med, at reglerne overholdes. Manglende overholdelse af meddelelsespligten og andre krav kan straffes med bøde. I grove tilfælde, eller hvis der er opnået en økonomisk fordel, kan straffen stige til fængsel i op til to år.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 17. januar 2026, samtidig med at BBNJ-aftalen træder i kraft internationalt.

Ændringer i lov om beskyttelse af havmiljøet (Havmiljøloven)

Lovforslaget udvider havmiljølovens formål og anvendelsesområde til også at omfatte beskyttelse af biodiversitet i områder uden for staters jurisdiktion.

• Ny bemyndigelse (§ 33 b): Miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for at opfylde internationale aftaler som BBNJ. Dette kan omfatte etablering af beskyttede havområder og regulering af aktiviteter, der er under dansk jurisdiktion eller kontrol i disse områder.
• Tilsyn og kontrol: Ministeren kan fastsætte regler om egenkontrol og indberetning for egen regning for den ansvarlige part. Derudover kan der stilles krav om, at den ansvarlige vederlagsfrit stiller transport, kost og logi til rådighed for tilsynsmyndigheden ved inspektioner, hvilket er relevant for fjerntliggende offshore-aktiviteter.
• Strafansvar: Overtrædelser af de nye regler kan straffes, og forældelsesfristen sættes til 5 år. Der indføres en særlig bestemmelse, der gør det muligt at straffe personer med dansk tilknytning for overtrædelser begået uden for et myndighedsområde, selvom strafferammen er lavere end normalt krævet i straffeloven.

Ændringer i lov om miljøvurdering (VVM-loven)

Lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte miljøvurdering af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion. Lovens titel ændres til »Lov om miljøvurderinger« for at afspejle det udvidede virke.

• Ny bemyndigelse (§ 30 a og § 30 b): Ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte detaljerede regler for miljøvurderingsprocessen for aktiviteter og for planer/programmer i disse områder. Dette inkluderer regler om ansøgning, tilladelseskrav, høring af stater og interessenter, og offentliggørelse af dokumenter via en international platform (clearing house-mekanisme).
• Myndighed og gebyrer: Miljøministeren udpeges som den kompetente myndighed til at behandle sager og meddele tilladelser. Der indføres hjemmel til at opkræve gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn.
• Strafansvar: Der indføres en bestemmelse, der sikrer, at overtrædelser af reglerne om miljøvurdering i internationale farvande kan retsforfølges i Danmark.

Ændringer i lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer

Loven opdateres for at implementere BBNJ-aftalens bestemmelser om marine genetiske ressourcer.

• Opdateret formål og definitioner: Lovens formål udvides til at sikre en rimelig og retfærdig deling af fordele ved udnyttelse af både genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse. Definitionerne tilpasses internationale standarder.
• Ny bemyndigelse (§ 10): Ministrene får en bred bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. meddelelsespligter ved indsamling, krav til databaser, deponering af ressourcer og deling af både monetære og ikke-monetære fordele.
• Opdelt tilsyn: Tilsynsansvaret deles, så ministeren for grøn trepart fører tilsyn med ressourcer inden for national jurisdiktion (Nagoyaprotokollen), mens miljøministeren fører tilsyn med marine ressourcer fra områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen).
• Skærpet straf: Der indføres mulighed for fængselsstraf i op til 2 år ved forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser begået med henblik på økonomisk vinding. Ligesom i de andre love sikres det, at overtrædelser begået i internationale områder kan straffes i Danmark.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Lovændringerne vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, som endnu ikke har taget stilling til, om de vil tiltræde BBNJ-aftalen.