Momsfradragsregulering for kommuner: Hvornår anses et offentligt organ for afgiftspligtigt ved erhvervelse af ejendom?

Dette er en præjudiciel forelæggelse fra den polske domstol (Naczelny Sąd Administracyjny) vedrørende fortolkningen af EU’s momsregler, især artikel 167, 168 og 184 i momsdirektivet (2006/112/EF). Sagen omhandler Ryjewo kommune (Gmina Ryjewo), som i årene 2009-2010 opførte et kulturhus, hvor der blev betalt moms af byggeudgifterne.

Initialt blev kulturhuset stillet gratis til rådighed for et kommunalt kulturcenter, hvilket er en aktivitet, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, da kommunen handlede i sin egenskab af offentlig myndighed (ikke-afgiftspligtig aktivitet).

Fire år senere, i 2014, ændrede kommunen anvendelsen og erklærede, at den ville overføre ejendommen til kommunens ejendom og dels stille den til rådighed for borgere, dels udleje den til kommercielle, momspligtige formål. Kommunen søgte derfor om momsfradragsregulering for den indgående afgift, som de oprindeligt ikke havde fratrukket.

Domstolen fastslog, at artiklerne 167, 168 og 184 i direktiv 2006/112/EF samt princippet om momsens neutralitet ikke er til hinder for, at et offentligt organ har ret til regulering af momsfradrag, selvom ejendommen oprindeligt blev brugt til ikke-afgiftspligtige aktiviteter, og organet ikke udtrykkeligt erklærede sin hensigt om fremtidig afgiftspligtig anvendelse ved erhvervelsen.

Retten til momsfradragsregulering er dog betinget af, at det kan fastslås, at organet handlede i sin egenskab af afgiftspligtig person på tidspunktet for erhvervelsen af godet.

Betingelser og bevisvurdering

Domstolen understregede, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelsen i artikel 168 er opfyldt, er et faktisk spørgsmål, som det påhviler den nationale ret at bedømme ud fra en bred vurdering af samtlige objektive forhold i sagen. Denne vurdering skal foretages på grundlag af princippet om momsens neutralitet, der tilsiger, at enhver økonomisk aktivitet skal aflastes for momsbyrden.

Følgende principper blev fastslået:

• Den afgørende faktor er, om kommunen har erhvervet eller fremstillet investeringsgodet i den hensigt at udøve økonomisk virksomhed, hvilket bestyrkes af objektive forhold (f.eks. at man handlede på samme vilkår som en privatperson ved opførelsen).
• Fraværet af en udtrykkelig hensigtserklæring om erhvervsmæssig anvendelse ved købet er ikke udelukkende, da hensigten kan være underforstået, hvis den understøttes af objektive omstændigheder (præmis 47).
• Den oprindelige anvendelse til ikke-afgiftspligtige aktiviteter er kun et indicium, men ikke afgørende for fradragsrettens indtræden.