Afvisning af dækning for udskiftning af stråtag på baggrund af oplysninger i tilstandsrapport

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ejerskifteforsikringsselskab vedrørende dækning af et udskiftningsparat stråtag. Klager mener, at tagets reelle tilstand var klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten, mens selskabet afviser dækning med henvisning til, at rapporten netop beskrev tagets nedslidte tilstand og nedsatte restlevetid.

Sagens forløb

Klager overtog en ejendom den 7. august 2023 efter at have tegnet en ejerskifteforsikring baseret på en tilstandsrapport fra 20. juni 2023. Godt et år efter overtagelsen, den 22. august 2024, anmeldte klager en skade i form af vandindtrængning fra stråtaget.

Klagerens påstande og argumenter

Klager kræver dækning for en total udskiftning af stråtaget. Hovedargumenterne er:

• Misvisende tilstandsrapport: Rapporten gav indtryk af, at taget kunne vedligeholdes med partielle reparationer, men det viste sig at være udskiftningsparat. Dette udgør en "klart forkert beskrevet" skade.
• Tagets alder: Rapporten angav, at taget var fra 2000, hvilket skabte en forventning om en længere restlevetid end den faktiske.
• Sælgers onde tro: Klager har fremlagt dokumentation for, at sælger allerede i 2021 vidste, at taget snart skulle udskiftes, men undlod at oplyse dette.
• Ugyldigt policeforbehold: Det generelle forbehold i policen for fugt-, råd- og svampeskader i hele tagkonstruktionen er for omfattende og dermed ugyldigt.
• Mangelfuld klagevejledning: Selskabet vejledte ikke korrekt om klagemuligheder.
• Krav om sagsomkostninger: Klager kræver refusion for udgifter til teknisk bistand med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 24.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder afvisningen af dækning med følgende begrundelser:

• Oplyst i tilstandsrapport: Rapporten beskrev allerede, at taget havde "nedslidninger", "mindre lagtykkelser", og at restlevetiden var "væsentligt nedsat" med "risiko for utætheder". Den anmeldte skade er derfor ikke en uventet udvikling.
• Bevisbyrde: Klager har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var en dækningsberettiget skade ud over, hvad der allerede var oplyst.
• Slid og ælde: Tagets tilstand skyldes almindeligt slid og ælde, hvilket ikke er dækket af forsikringen.
• Gyldigt forbehold: Forbeholdet i policen er gyldigt, da det er baseret på de generelle problemer med tagbelægningen, som er beskrevet i tilstandsrapporten.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet bemærker, at bevisbyrden for, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko herfor, påhviler klageren. Efter en samlet gennemgang af sagen finder nævnet ikke, at klageren har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lægger vægt på, at det fremgår af tilstandsrapportens punkt 1, at stråtaget flere steder havde "nedslidninger og mindre lagtykkelser, og synlige rundståls indlæg", samt at "Tagets restlevetid er væsentligt nedsat og med risiko for utætheder". Disse oplysninger er i overensstemmelse med konklusionerne i både den rapport, klageren selv har indhentet, og selskabets besigtigelsesnotat. Klageren var således inden købet gjort bekendt med, at taget var nedslidt og havde en væsentligt nedsat restlevetid.

At tilstandsrapporten angiver, at taget er fra år 2000, kan ikke føre til et andet resultat, da rapporten samtidig klart beskriver tagets nedsatte levetid. Forsikringen dækker desuden ikke fejlagtige angivelser af forventet restlevetid.

På denne baggrund finder nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifterne til udskiftning af stråtaget eller eventuelle følgeskader. Da hovedkravet afvises, har nævnet ikke taget stilling til gyldigheden af policeforbeholdet.

Vedrørende klagen over mangelfuld klagevejledning finder nævnet, at selskabet burde have vejledt klageren om muligheden for at indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring, da dækning blev endeligt afvist den 10. december 2024, jf. Forbrugerklageloven § 4, stk. 2. Dette er en procedurefejl, men hensynet til sagens karakter og udfald giver ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til teknisk bistand. Fejlen kan ikke i sig selv føre til et andet resultat i sagen.