Ejerskifteforsikring: Dækning af Stråtag efter Skeltækning og Misvisende Oplysninger i Tilstandsrapport

Klageren har tegnet en 10-årig ejerskifteforsikring med basisdækning hos Dansk Boligforsikring A/S (DBF) i forbindelse med køb af en ejendom med stråtag den 1. november 2020. Sagen omhandler en tvist om dækning for et stråtag, som klageren mente var nyt, men som viste sig at være en ældre reparationsløsning.

Sagens faktiske omstændigheder

Ved købet af ejendommen fremgik det af tilstandsrapporten fra den 10. september 2020, at der var lagt 'Nyt stråtag i 2014 og 2015'. I februar 2024, i forbindelse med udbedring af en stormskade, blev klageren af en tækkemand gjort opmærksom på, at taget ikke var nyt, men derimod en såkaldt 'skeltækning' eller 'skintækning'. Tækkemanden vurderede, at denne metode var en nødløsning, kendt som 'møgværk' eller 'fusk', og at taget havde markant nedsat funktionsevne og var ved at skride fra hinanden. Klageren indhentede et tilbud på et nyt tag til 478.675,00 kr. og anmeldte skaden til forsikringsselskabet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte, at købet af huset var baseret på en klar forudsætning om et nyt stråtag, hvilket havde væsentlig betydning for købsbeslutningen og prisen. Klageren gjorde gældende, at den udførte 'skeltækning' var en mangelfuld reparationsløsning, der medførte nedsat holdbarhed og funktionsevne, samt en nærliggende risiko for yderligere skader, hvilket nedsatte bygningens værdi. Klageren mente, at der var tale om en skjult skade, da den ikke var opdaget af en tækkemand i 2021 eller beskrevet korrekt i tilstandsrapporten. Klageren henviste til forsikringsbetingelsernes punkter 3.1 og 3.5, der dækker fysiske forhold, som giver nærliggende risiko for skader, og at forholdet var til stede ved overtagelsen og ikke korrekt beskrevet i tilstandsrapporten (punkt 4.1).

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved stråtaget, som udgjorde en dækningsberettiget skade ud over, hvad der allerede var anmærket i tilstandsrapporten. Selskabet anførte, at 'skin/skeltækning' er en anerkendt reparationsløsning, der forlænger tagets levetid. De fremhævede, at der ikke var anmeldt utætheder i forsikringens løbetid, og at deres besigtigelse ikke viste tegn på skader ud over de allerede kendte anmærkninger. Tilstandsrapporten indeholdt K2-anmærkninger om stedvist tyndt stråtag, manglende færdiggørelse ved skorstene, og tegn på borebilleangreb/nedbrydning af spær og lægter. Selskabet fastholdt, at taget ikke adskilte sig nævneværdigt fra det forventede, og at forsikringen ikke garanterer en bestemt udførelsesmåde af taget. Endvidere påpegede selskabet, at sælgerens oplysninger i tilstandsrapporten ikke har garantivirkning.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet for Forsikring har lagt vægt på, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at et forhold på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringsbetingelsernes forstand.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved stråtaget, som udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der tages hensyn til oplysningerne i tilstandsrapporten.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på følgende:

• Det fremgår af tilstandsrapporten, at stråtaget stedvist var tyndt, herunder i gavle mod nord og syd (K2-anmærkning 1.1).
• Selskabets besigtigelsesrapport viste, at der ikke kunne konstateres skader ud over dem, der allerede var anmærket i tilstandsrapporten.
• Der var ingen vandindtrængen, og tagrummet var tørt.
• De fremlagte fotografier af taget.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at sælgeren under sælgeroplysningerne har oplyst, at der i 2014-2015 er lagt nyt stråtag, og at klageren på denne baggrund er bibragt en forkert opfattelse af tagets alder. Nævnet bemærker, at det udtrykkeligt fremgår af tilstandsrapporten, at sælgerens besvarelse ikke har garantivirkning. Nævnet bemærker desuden, at håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel ikke i sig selv kan anses for at udgøre en skade, medmindre forsikringens skadedefinition er opfyldt.