Afvisning af klage over evaluering af funktionalitet i udbud af militærhjelme

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) udbød to rammeaftaler vedrørende køb af ballistiske og ikke-ballistiske hjelme samt tilhørende udstyr og ydelser. Udbuddet blev gennemført som et udbud med forhandling i henhold til forsvars- og sikkerhedsdirektivet (direktiv 2009/81/EF). Efter prækvalifikation og forhandlinger tildelte FMI kontrakten til Galvion Ballistic Ltd. (Galvion) baseret på tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet", hvor pris vægtede 40% og funktionalitet 60%.

Garanti Giyim Kompozit Teknojileri Sanayi ve Ticaret A.S. (Garanti), en forbigået tilbudsgiver, indgav klage til Klagenævnet for Udbud. Garanti påstod, at FMI havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, jf. Udbudslovens § 2, stk. 1, selvom deres tilbud var markant billigere end det vindende tilbud.

Klagers centrale anbringender

Garanti anførte, at FMI's evaluering af underkriteriet "Funktionalitet" var subjektiv, fejlagtig og baseret på en favorisering af Galvion, da det danske forsvar tidligere havde anvendt produkter fra denne leverandør. Klager fremførte en række specifikke indvendinger mod pointtildelingen, herunder:

• At der blev lagt vægt på brugervenlighed med kolde fingre, hvilket ikke var et eksplicit krav.
• At en hjelm blev leveret uden omslag baseret på en påstået aftale under et forhandlingsmøde, hvilket resulterede i en lav score.
• At testpanelet manglede den nødvendige viden og træning til at kunne teste Garantis produkter korrekt, hvilket gav Galvion en urimelig fordel.

Indklagedes forsvar

FMI afviste alle anbringender og fastholdt, at evalueringen var gennemført i fuld overensstemmelse med udbudsmaterialets krav og evalueringsmetode. FMI argumenterede for, at klagenævnet kun kan tilsidesætte ordregivers skøn, hvis der er tale om åbenbar overskridelse af skønsgrænsen eller usaglighed. FMI redegjorde detaljeret for baggrunden for pointtildelingen for hvert af de påklagede punkter og understregede, at alle tilbudsgivere var blevet behandlet lige. Det blev blandt andet fremhævet, at det var et ufravigeligt krav, at den pågældende hjelm skulle leveres med omslag, og at det ville have været i strid med ligebehandlingsprincippet at give Garanti særskilt træning eller demonstration af deres produkter.

Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at tage klagen til følge. Nævnet henviste til sin faste praksis om, at en ordregivende myndigheds skønsmæssige, kvalitative bedømmelse kun kan tilsidesættes, hvis myndigheden har overskredet grænserne for sit skøn eller handlet usagligt.

Klagenævnets begrundelse