Dom for omfattende erhvervsbedrageri og dokumentfalsk i forbindelse med realkreditlån

Den tiltalte, A, der var direktør og hovedaktionær i virksomheden X Holding ApS, stod anklaget for omfattende økonomisk kriminalitet begået i perioden 2018 til 2021. Anklagerne vedrørte groft bedrageri mod flere kreditinstitutter samt dokumentfalsk i forbindelse med låneansøgninger.

Metoden bag Bedrageriet

Anklagemyndigheden hævdede, at A systematisk havde manipuleret virksomhedens regnskaber for at oppuste værdien af selskabets aktiver. Dette skete primært ved at udstede fiktive fakturaer og bogføre dem som reelle indtægter, hvilket gav selskabet et falsk positivt billede af dets solvens og likviditet.

Disse manipulerede regnskaber blev herefter fremlagt som dokumentation for at opnå favorabel finansiering, herunder store realkreditlån, fra de forurettede institutter. Tiltalte handlede i strid med de grundlæggende krav til regnskabsaflæggelse, jf. blandt andet Regnskabsloven § 13.

Parternes Centrale Argumenter

Anklagemyndigheden påstod, at A handlede med forsæt til at vildlede långiverne og opnåede en uberettiget vinding, hvilket resulterede i et samlet tab for de forurettede på cirka 35 millioner kroner. Handlingen blev anset som bedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 279, og dokumentfalsk, jf. Straffeloven § 171, da flere lånedokumenter var forfalskede.

Forsvaret argumenterede derimod for, at A ikke havde til hensigt at bedrage, men forsøgte at sikre virksomhedens overlevelse i en vanskelig periode præget af uforudsete markedsvanskeligheder. Det blev anført, at A troede på, at virksomheden kunne overvinde de økonomiske problemer, og at handlingerne derfor ikke opfyldte kravet om kriminelt bedragerisk forsæt.

Landsretten stadfæstede Byrettens dom og fandt tiltalte A skyldig i groft bedrageri og dokumentfalsk. Retten lagde afgørende vægt på, at A som direktør havde tilsidesat sine forpligtelser og bevidst manipuleret centrale regnskabsdata for at opnå uberettiget økonomisk gevinst.

Landsrettens Begrundelse for Skyld og Straffastsættelse

Landsretten fandt det bevist, at A med forsæt havde vildledt kreditinstitutterne ved at fremlægge de falske regnskaber. Forbrydelserne, der involverede et tab på 35 millioner kroner, blev anset for at være af så alvorlig karakter, at de krævede en lang, ubetinget fængselsstraf.

Retten vurderede, at bedrageriet var planlagt, systematisk og varede over en årrække, hvilket øgede strafbarheden. Dermed fandt Landsretten de anvendte paragraffer i Straffeloven § 279 og korrekt anvendt.