Planklagenævnet afviser klage over Egedal Kommunes informationsbrev om fortolkning af hegnsbestemmelse i lokalplan

Egedal Kommune udsendte den 10. marts 2025 et informationsbrev til ejere i Grundejerforeningen Tangbjerg. Brevet omhandlede fortolkningen af en bestemmelse om hegn i lokalplan nr. 6, Boligområde Tangbjerg. En beboer i området har efterfølgende klaget over dette informationsbrev til Planklagenævnet.

Kommunens informationsbrev

Kommunens brev præciserede, at lokalplanens § 8.3 foreskriver, at hegn i både naboskel og vejskel udelukkende må etableres som levende hegn, typisk hække. Det blev desuden anført, at kommunen ikke har praksis for at dispensere fra denne bestemmelse til fordel for faste hegn, da det strider mod lokalplanens intention om at sikre et grønt udtryk i boligområdet og give plads til flora og fauna. Kommunen anmodede i brevet om, at eksisterende faste hegn, der var i strid med lokalplanens § 8.3, skulle erstattes med levende hegn inden den 1. april 2026.

Klagen

Klageren indsendte sin klage den 13. april 2025, som Planklagenævnet modtog den 5. maj 2025 via kommunen. Klageren anførte, at kommunen ikke har håndhævet kravet om levende hegn siden lokalplanens ikrafttrædelse i 1979. Desuden fremhævede klageren, at den nuværende håndhævelse påfører beboerne en betydelig udgift, og at kravet om levende hegn kun findes i et meget begrænset antal af kommunens lokalplaner.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende en kommunes afgørelser truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for nævnets behandling er, at der foreligger en faktisk afgørelse i forvaltningsretlig forstand, hvilket defineres som en udtalelse fra en offentlig myndighed, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i en given situation.

Vurdering af informationsbrevet

Planklagenævnet fandt, at Egedal Kommunes brev af 10. marts 2025 ikke udgjorde en afgørelse efter planloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke havde truffet en konkret afgørelse om, hvorvidt et specifikt hegn var i overensstemmelse med eller i strid med lokalplanen. I stedet var brevet en generel udtalelse om fortolkningen af lokalplanens § 8.3. Kommunen havde desuden oplyst, at der endnu ikke var truffet individuelle afgørelser i de enkelte sager.

Afgørelse

Da kommunens informationsbrev ikke opfyldte kriterierne for en forvaltningsretlig afgørelse, afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Nævnet bemærkede dog, at hvis kommunen på et senere tidspunkt træffer konkrete afgørelser, såsom afslag på dispensation til et fast hegn eller påbud om fjernelse af et fast hegn, vil sådanne afgørelser kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4 og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.