Hjemvisning af VVM-screening for forlystelsespark grundet manglende inddragelse af nabokommune og parkering

Nævnet vurderede sagen i forhold til Miljøvurderingsloven § 21, som fastlægger reglerne for, hvornår projekter på bilag 2 skal screenes for deres væsentlige indvirkning på miljøet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at screeningen var mangelfuld, da den ikke omfattede det samlede anlæg, herunder parkeringspladserne i Gentofte Kommune.

Projektets geografiske og funktionelle sammenhæng

Nævnet slog fast, at det er i strid med VVM-direktivet at foretage en kunstig opdeling af et projekt. Da parkeringspladsen i nabokommunen udelukkende betjener forlystelsesparkens gæster, skal den betragtes som en integreret del af projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at screeningen af ændringerne skal omfatte det samlede anlæg, det vil sige både forlystelsesdelen i Lyngby-Taarbæk Kommune og parkeringspladsen i Gentofte Kommune.

Krav om samarbejde og korrekt retsgrundlag

Nævnet påpegede endvidere:

• At kommunerne bør etablere et formelt samarbejde i VVM-fasen for at sikre et korrekt beslutningsgrundlag, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 1.
• At afgørelsen oprindeligt var truffet med henvisning til en ophævet bekendtgørelse, hvilket dog i sig selv ikke var afgørende, men at sagen fremadrettet skal behandles efter Miljøvurderingsloven § 15, stk. 1.
• At klageren skal have sit gebyr tilbagebetalt i medfør af Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med nævnets beføjelser til at prøve retlige spørgsmål efter Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.