Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om dispensation til passage henover dige ved Stevns Klint grundet myndighedsinhabilitet

Sagen omhandler en klage fra en lodsejerforening over Stevns Kommunes afgørelse af 12. januar 2022, der meddelte dispensation til passage henover dige BD.092.307. Dispensationen blev givet i medfør af Museumslovens § 29 j, stk. 2, 1. pkt. og Museumslovens § 29 a, stk. 1 for at muliggøre etablering og drift af Stevns Klint Trampesti samt pleje af den 25 meter dyrkningsfri bræmme langs klintekanten, som er en del af fredningen af Stevns Klint.

Baggrund for dispensationen

Fredningen af Stevns Klint, truffet den 29. januar 2021, har til formål at sikre offentlig adgang til den geologiske verdensarv og kulturarv via et sammenhængende, kystnært stiforløb. Stevns Kommune er plejemyndighed for området og har vedtaget en plejeplan for 2022-2025, der inkluderer slåning af stier med motoriserede maskiner som ATV'er. Kommunens materielgård ansøgte om dispensation til gennembrud af diget for at kunne udføre pleje og sikre adgang for maskiner.

Klagepunkter og kommunens svar

Lodsejerforeningen påklagede afgørelsen med flere anbringender, herunder at Stevns Kommune havde meddelt dispensation til sig selv, hvilket rejste spørgsmål om myndighedsinhabilitet. Klager anførte også, at kommunen ikke havde begrundet, hvorfor der var tale om et "særligt tilfælde", som er et krav for dispensation efter museumsloven. Desuden blev det kritiseret, at den ansøgte bredde på 1-1,5 meter til gennembruddet blev ændret til op til 5 meter uden tilstrækkelig begrundelse, og at dette var til skade for klageren.

Stevns Kommune svarede, at det er sædvanligt, at kommunen både ansøger og behandler egne ansøgninger, når den er projektejer og myndighed. Kommunen oplyste, at materielgården og naturteamet, selvom de hører under samme center, er separate afdelinger. For at afbøde interessekonflikten havde kommunen indhentet naturfaglige udtalelser fra et konsulentfirma og ladet et landinspektørfirma udarbejde udkast til afgørelser. Kommunen afviste desuden, at kulturministerens call-in adgang i Museumslovens § 29 l var relevant i denne sag, da den ikke havde national eller international betydning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Stevns Kommunes afgørelse af 12. januar 2022 om dispensation til passage henover dige BD.092.307 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Stevns Kommune. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om myndighedsinhabilitet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Myndighedsinhabilitet

Nævnet fandt, at der forelå myndighedsinhabilitet ved Stevns Kommunes behandling og afgørelse i sagen, da kommunen både var myndighed og part i sagen om dispensation, jf. princippet i Forvaltningslovens § 3, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at både Natur og Miljø (afgørelsesmyndigheden) og Materielgården (ansøgeren) hørte til Center for Teknik og Miljø med samme centerchef. Selvom kommunen havde anvendt eksterne konsulenter, fandt nævnet, at de fornødne forholdsregler ikke var taget i tilstrækkeligt omfang.

Manglende begrundelse for ændret bredde

Nævnet fremhævede, at den oprindeligt ansøgte bredde på 1-1,5 meter til gennembruddet blev ændret til op til 5 meter af kommunen selv, uden at denne ændring var nærmere begrundet i afgørelsen. Nævnet understregede, at der i sager med myndighedsinhabilitet bør gives en særlig udførlig begrundelse for afgørelser, der er begunstigende for myndigheden. På baggrund af disse forhold kunne det ikke udelukkes, at myndighedsinhabiliteten havde haft betydning for afgørelsens resultat.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Stevns Kommune ved en fornyet behandling af sagen skal foretage en konkret vurdering af, om det ansøgte kan medføre drab eller forstyrrelse af bilag IV-arter eller beskadigelse/ødelæggelse af yngle- og rasteområder for disse arter, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 7 og Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1. Kommunen skal desuden redegøre for, hvorfor passagen skal have en bestemt bredde, og inddrage proportionalitetsprincippet, så det mindst indgribende middel anvendes for at gennemføre fredningens bestemmelser. Dette inkluderer en overvejelse af, at stier ifølge fredningsbestemmelserne skal holdes farbare med en bredde på ca. en meter, og at slåning typisk vil ske med ATV.