Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende overtrædelse af dyrevelfærdsloven

Fødevarestyrelsen konstaterede den 13. januar 2025 ved et levende syn på et slagteri, at 190 grise leveret fra klagers besætning var særdeles snavsede over hele kroppen, herunder med tykke flager af snavs/gødning. Efter aflivning og slagtemæssig behandling blev der desuden fundet tydelige ætsninger og betændelse i huden, særligt på skinker, ben og bug.

Fødevarestyrelsens indskærpelser

På baggrund af disse fund indskærpede Fødevarestyrelsen den 15. januar 2025 skriftligt, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Indskærpelserne blev givet i medfør af Dyrevelfærdsloven § 2 og Dyrevelfærdsloven § 3. Styrelsen vurderede, at grisene havde været udsat for unødig lidelse og/eller risiko for yderligere skade.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved dyrlæge, påklagede indskærpelserne den 29. januar 2025 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at den tilsynsførende telefonisk havde drøftet fundene uden at oplyse om forvaltningsretlige konsekvenser eller at samtalen var en partshøring, hvilket ifølge klageren afskar fra sædvanlig klageadgang. Klageren forklarede endvidere, at grisene var blevet for store på grund af forsinket afhentning til slagtning, hvilket førte til pladsmangel, varmeophobning og at grisene begyndte at gøde på det faste leje, trods daglig rengøring. Klageren mente, at indskærpelserne burde trækkes tilbage, da klageren var frataget sin forvaltningsretlige klagemulighed, og fordi forsinkelsen skyldtes slagteriet.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. marts 2025. Styrelsen bemærkede, at mundtlig partshøring er gyldig, selv uden direkte brug af ordet "partshøring", og at klagevejledning blev fremsendt skriftligt. Styrelsen fastholdt, at forsinket levering ikke undskylder ætsninger og betændelse i huden, og at klageren burde have reduceret antallet af grise for at opfylde deres fysiologiske behov. En indskærpelse blev anset for den mildeste sanktion for en konstateret overtrædelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 15. januar 2025.

Partshøringsforpligtelsen

Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen havde overholdt kravene til partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren var blevet partshørt telefonisk den 14. januar 2025, hvor de konstaterede fund på grisene blev drøftet. Selvom ordet "partshøring" ikke blev brugt, fandt nævnet, at klageren måtte have været klar over formålet med samtalen, da der var tale om enkle og overskuelige oplysninger om sagens fysiske forhold. Klagerens bemærkninger under partshøringen var desuden de samme som i den efterfølgende klage. Nævnet bemærkede, at manglende oplysning om forvaltningsretlige konsekvenser under partshøringen ikke ændrer bedømmelsen, da dette alene vedrører sagens faktiske oplysninger. Konsekvenser og klagevejledning fremgik af den skriftlige meddelelse af indskærpelserne.

Vurdering af indskærpelserne

Nævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Dyrevelfærdsloven § 2 og Dyrevelfærdsloven § 3. Det blev lagt til grund, at de 190 grise havde ætsninger og betændelse i huden og var særdeles snavsede ved ankomst til slagteriet. Nævnet anerkendte klagerens forklaring om forsinket afhentning og deraf følgende overbelægning og gødning på lejet, men fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at grisene havde været udsat for unødig lidelse og risiko for yderligere skade ved opstaldning i et gødningsfyldt miljø.

Nævnet understregede, at ansvaret for at behandle dyr omsorgsfuldt og forsvarligt, samt beskytte dem mod lidelse, påhviler den, der holder dyrene, uanset forsinkelser ved afhentning. Sådanne forsinkelser fritager ikke klageren fra at overholde reglerne. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.