LBK nr 994 af 30/06/2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dyrevelfærdsloven § 3
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Forarbejder til Dyrevelfærdsloven § 3
RetsinformationI dyreværnslovens § 2 er det fastsat, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Dyreværnslovens § 1 og § 2 fastlægger den generelle norm for, hvordan dyr skal behandles. De øvrige bestemmelser i dyreværnsloven og de tilknyttede administrative forskrifter, skal alle ses i lyset af dyreværnslovens § 1 og § 2. Der henvises til afsnittet 2.1.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med lovforslagets § 3 foreslås det, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lovforslagets § 3 viderefører uændret dyreværnslovens § 2.
Lovforslagets § 3 svarer stort set til artikel 3 i den europæiske konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, som Danmark har ratificeret.
Lovforslagets § 3 vil omfatte ethvert dyrehold, herunder hold af landbrugsdyr og hold af familie- og hobbydyr, dyrehandlere, dyreformidlere, vagtselskaber, zoologiske haver, cirkus, internater og lignende og vil således rette sig mod alle, der holder dyr, såvel privatpersoner som virksomheder m.v.
Udtrykket ”behandles omsorgsfuldt” i lovforslagets § 3 vil bl.a. indebære en pligt til ikke at efterlade dyr, der er omfattet af bestemmelsen, f.eks. i forbindelse med flytning og lignende. Dette vil have særlig betydning i forbindelse med familie- og hobbydyr og vil gælde, f.eks. hvis man flytter i sommerhus og regelmæssigt fodrer en tilløben kat. Man vil derved påtage sig et ansvar i lovens forstand, også efter man har forladt sommerhuset.
Udtrykket ”behandles omsorgsfuldt” vil tillige indebære, at man vil skulle føre regelmæssigt tilsyn med dyret. Hvor ofte og hvor længe vil afhænge af en konkret vurdering af det enkelte dyrs behov. Udtrykket ”behandles omsorgsfuldt” vil også omfatte beskyttelse mod og behandling af sygdom. Det indebærer endvidere en pligt til at tilkalde en dyrlæge, hvis et dyrs sygdom eller tilskadekomst vil medføre smerte, lidelse m.v., og dyret ikke vil kunne behandles forsvarligt uden veterinær bistand, medmindre dyret bliver aflivet. Som et yderligere eksempel kan nævnes, at fodring af kalve med næsten udelukkende mælkeprodukter og meget begrænset mængder fiberholdigt foder, sådan som det praktiseres i nogle lande med såkaldte ”tremmekalve” eller ”sødmælkskalve”, ikke vil være foreneligt med lovforslagets § 3.
Med lovforslagets § 3 foreslås, at dyr skal behandles i overensstemmelse med deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Ved vurdering af dyrs fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov vil der skulle der tages hensyn til dyrets art, graden af udvikling, tilpasning og tamhed. Graden af udvikling vil i denne sammenhæng skulle forstås som dyrets placering i det zoologiske system – hvirveldyr (pattedyr, fugle, krybdyr, padder og fisk) eller ikke-hvirveldyr (pighuder, bløddyr, leddyr, orme m.v.) og ikke som udviklingsstadier (fostre) indtil fødsel/ klækning.
Kravene til omsorgsfuld behandling af dyr og dyrs fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov vil skulle tage udgangspunkt i anerkendte danske og udenlandske praktiske og videnskabelige erfaringer. Dette vil betyde, at kravene til den omsorgsfulde behandling vil kunne ændres i takt med, at der vil blive indvundet nye erfaringer.
Ved ”anerkendte praktiske” erfaringer forstås i lovforslaget viden, som vil være hævet over enhver tvivl, og som vil være opnået ved praktisk deltagelse i hold af landbrugsdyr eller ved udførelse af klinisk veterinær praksis. Ved ”videnskabelige” erfaringer forstås i lovforslaget resultater, der vil være offentliggjort efter peer review i internationalt almindeligt kendte og anerkendte tidsskrifter, eller af en internationalt almindelig kendt og anerkendt videnskabelig institution.
Udtrykkene ”anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer” er i overensstemmelse med artikel 3 i den europæiske konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.