Planklagenævnets afvisning af klage over lokalplan nr. 366 og beslutning om ikke at igangsætte ny lokalplanproces

Aarhus Kommune vedtog den 13. marts 1991 lokalplan nr. 366, der omfatter et område til boliger, institutioner og lettere erhverv mellem Skejbyvej og Skejbygårdsvej i Skejby. Lokalplanen blev offentliggjort den 24. april 1991. Den 5. december 2024 besluttede kommunen ikke at igangsætte en lokalplanproces med henblik på at ændre lokalplan nr. 366.

En grundejerforening i området har klaget over både den oprindelige vedtagelse af lokalplanen og kommunens senere beslutning om ikke at ændre den. Klageren anfører, at lokalplanens § 12, som omhandler medlemskab af en grundejerforening, mangler saglig begrundelse og er i strid med lighedsgrundsætningen. Dette skyldes, at ejendomme i to specifikke typeområder ikke er forpligtet til medlemskab. Klageren mener, at en sådan retlig mangel kan anfægtes uden tidsbegrænsning og kræver, at kommunen igangsætter en lokalplanproces for at ændre § 12, så alle relevante ejendomme får pligt til medlemskab.

Planklagenævnet har tolket klagen som en indsigelse mod både kommunens endelige vedtagelse af lokalplan nr. 366 og kommunens beslutning om ikke at ændre lokalplanen.

Planklagenævnet har afvist at behandle klagen over Aarhus Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 366 samt kommunens beslutning om ikke at ændre lokalplanen.

Afvisning af klage over lokalplanvedtagelse

Planklagenævnet fastslog, at en kommunes vedtagelse af en lokalplan kan påklages til nævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klagefristen er fire uger fra afgørelsens meddelelse eller offentlige bekendtgørelse, jf. Planloven § 60, stk. 1 og Planloven § 60, stk. 2. Tilsvarende regler fremgik af By- og landzoneloven § 11, stk. 2 på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse i 1991. Da lokalplanen blev offentliggjort den 24. april 1991, udløb klagefristen den 22. maj 1991. Klagen blev først indgivet den 16. december 2024, hvilket er mere end 30 år efter fristens udløb. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra den betydelige overskridelse af klagefristen. En sådan praksis ville ifølge nævnet føre til omgåelse af lovbestemte klagefrister.

Afvisning af klage over manglende lokalplanændring

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. En kommune kan beslutte at tilvejebringe en ny lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 1. En kommune skal tilvejebringe en lokalplan før større udstykninger eller bygge- og anlægsarbejder, jf. Planloven § 13, stk. 2, og er forpligtet til at udarbejde et forslag, hvis et sådant arbejde er i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 3. I den konkrete sag ønskede klageren en ændring af en eksisterende lokalplan, hvilket alene er op til kommunens skønsmæssige vurdering. Nævnet fastslog, at en kommunes beslutning om ikke at igangsætte planlægning for at pålægge ejendomme pligt til medlemskab af en grundejerforening ikke udgør en afgørelse efter planloven. Da der ikke var truffet en afgørelse i henhold til planloven, afviste Planklagenævnet at behandle denne del af klagen.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.