Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage vedrørende badebro i Stevns Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Stevns Kommunes afgørelse af 9. oktober 2023. Afgørelsen omhandlede en tilladelse til etablering af en helårsbadebro ud for [Adresse1], 4673 Rødvig Stevns. Sagen er behandlet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Stevns, påklagede afgørelsen den 5. november 2023. Klagen fremhævede følgende punkter:

• Badebroen er etableret inden for Natura 2000-område nr. 206 Stevns Rev.
• Der må ikke gennemføres planer eller projekter, der kan skade de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte.
• Klager foreslog, at broen placeres længere mod syd for at undgå kollision med Natura 2000-området.

Kommunens afgørelse

Stevns Kommune traf afgørelse om tilladelsen til badebroen i medfør af Bekendtgørelse om bade- og bådebroer § 2, stk. 1. Kommunen vurderede, at helårsbadebroen ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, hvilket er i overensstemmelse med principperne i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til etablering af helårsbadebro.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog, at det ikke har kompetence til at behandle klagen. Dette skyldes, at Stevns Kommune har truffet afgørelse efter Bekendtgørelse om bade- og bådebroer § 2, stk. 1. Ifølge Bekendtgørelse om bade- og bådebroer § 4, stk. 1 er Kystdirektoratet den korrekte klageinstans for sådanne tilladelser.

Nævnet bemærkede, at selvom Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 1, nr. 3 henviser til Miljøministerens beføjelser under Lov om kystbeskyttelse m.v., og at disse er overladt til kommunalbestyrelsen via bekendtgørelsen om bade- og bådebroer, ændrer dette ikke på klageinstansen.

Afgørelse og tilbagebetaling

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser derfor at realitetsbehandle sagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.