Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Stevns Kommunes afgørelse af 9. oktober 2023. Afgørelsen omhandlede en tilladelse til etablering af en helårsbadebro ud for [Adresse1], 4673 Rødvig Stevns. Sagen er behandlet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Stevns, påklagede afgørelsen den 5. november 2023. Klagen fremhævede følgende punkter:
Stevns Kommune traf afgørelse om tilladelsen til badebroen i medfør af Bekendtgørelse om bade- og bådebroer § 2, stk. 1. Kommunen vurderede, at helårsbadebroen ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, hvilket er i overensstemmelse med principperne i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til etablering af helårsbadebro.
Nævnet fastslog, at det ikke har kompetence til at behandle klagen. Dette skyldes, at Stevns Kommune har truffet afgørelse efter Bekendtgørelse om bade- og bådebroer § 2, stk. 1. Ifølge Bekendtgørelse om bade- og bådebroer § 4, stk. 1 er Kystdirektoratet den korrekte klageinstans for sådanne tilladelser.
Nævnet bemærkede, at selvom Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 1, nr. 3 henviser til Miljøministerens beføjelser under Lov om kystbeskyttelse m.v., og at disse er overladt til kommunalbestyrelsen via bekendtgørelsen om bade- og bådebroer, ændrer dette ikke på klageinstansen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser derfor at realitetsbehandle sagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
En introduktion til Kystdirektoratet og dets rolle som den statslige myndighed for kystrelaterede opgaver i Danmark under Miljøministeriet.

Sagen omhandler en klage over Stevns Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til to broer, Bro 1 og Bro 2, beliggende ved en sø på en sommerhusgrund i Strøby. Søen, der er ca. 800 m² stor, er en beskyttet naturtype i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Klager erhvervede ejendommen i 2010 og havde tidligere fået dispensation til anlæggelse af en sti rundt om søen, dog med vilkår om, at kun en mindre del (under 10 %) måtte udføres som gangbro, og at der ikke måtte ske opfyldning af søen med sten eller grus.
Klager anlagde en ca. 10 m x 1 m bro (Bro 1) parallelt med søen og en 1 m x 1 m bro (Bro 2) vinkelret ud i søen. Klager hævdede, at etableringen af Bro 1 skete i samråd med en kommunal medarbejder, som efterfølgende godkendte udførelsen. Kommunen udstedte dog påbud om fjernelse af broerne den 26. januar 2015, da de ikke var i overensstemmelse med den oprindelige dispensation. Kommunen anerkendte dog, at dialogen med den tidligere medarbejder kunne have givet klager en opfattelse af, at Bro 1 var i orden, og tilbød økonomisk kompensation for dette forhold. Bro 2 var derimod etableret uden kommunens inddragelse.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2015 kommunens påbud om fjernelse af broerne, idet de var opført i strid med dispensationen. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmålet om den tidligere medarbejders tilkendegivelser kunne inddrages i en vurdering af en eventuel lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3. Efterfølgende afslog Stevns Kommune en ansøgning om lovliggørende dispensation, men denne afgørelse blev hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet i 2016, da kommunen skulle vurdere, om dialogen med medarbejderen udgjorde en særlig omstændighed, der kunne begrunde en dispensation.
Stevns Kommune traf den 18. april 2016 igen afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til begge broer. Kommunen vurderede, at broernes placering og udformning skyggede kantzonen og dele af søen, hvilket påvirkede den biologiske mangfoldighed. Kommunen fastholdt dog, at klager kunne have været i god tro ved etablering af Bro 1 på grund af dialogen med den tidligere medarbejder, men fastholdt afslaget for Bro 2, da denne var etableret uden kommunal inddragelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse om lovliggørelse af en bade- og bå...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af en lystbådehavn med op ...
Læs mere