DSA-forpligtelser for meget stor onlineplatform (VLOP): Interesseafvejning i sag om udsættelse af gennemførelse af gennemsigtighedskrav for onlinereklamer (XVideos)

• Økonomisk levedygtighed: Påstanden om alvorlig trussel mod eksistens blev afvist, da WGC ikke fremlagde tilstrækkelige regnskabsmæssige taloplysninger vedrørende koncernens samlede økonomiske situation.
• Risiko for misbrug (antipornografi-grupper): Domstolen anerkendte, at begrundelsen for Rettens kendelse kunne have været mere præcis, men da WGC ikke havde godtgjort den afgørende risiko for ophør af aktiviteter, var den manglende udtrykkelige hensyntagen til disse risici uden betydning for interesseafvejningens resultat.
• Ligebehandlingsprincip og analogislutning: Domstolen afviste, at Retten havde begået en retlig fejl ved at henvise analogt til tidligere retspraksis (kendelsen Amazon Services Europe). En henvisning til tidligere praksis betyder ikke, at de faktiske omstændigheder betragtes som identiske, men at den tidligere praksis er retligt relevant.
• Konkurrencesituation: Argumentet om, at gennemsigtighedskravene ville skade DSA’s mål ved at flytte annoncører til mindre platforme, blev forkastet. Artikel 39 har udelukkende til formål at sikre gennemsigtighed på VLOP'er på grund af deres særlige risici og omfang, og udsættelse ville skabe en konkurrencefordel i strid med EU-lovgivers intentioner.

Håndhævelse af P2B-forordningen

Lovforslaget skal sikre, at danske virksomheder, der anvender digitale platforme som e-handelspladser, app-butikker og sociale medier til at nå ud til forbrugere, får bedre og mere gennemsigtige vilkår. Loven gælder for platforme, der leverer tjenester til danske erhvervsbrugere, uanset hvor platformen er etableret.

Myndighed og beføjelser:

• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som den primære håndhævende myndighed.
• Konkurrencerådet får det overordnede ansvar og træffer afgørelse i sager af principiel eller særlig stor betydning.
• Myndighederne kan indlede sager på eget initiativ eller efter en klage.

Myndighederne tildeles en række beføjelser for at sikre effektiv håndhævelse:

• Oplysningskrav (§ 4): Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle nødvendige oplysninger fra platformene, herunder regnskaber, forretningspapirer og, bemærkelsesværdigt, algoritmer og andre rangordningsmekanismer.
• Sektorundersøgelser (§ 5): Styrelsen kan gennemføre undersøgelser af specifikke brancher for at få indsigt i konkurrenceforholdene.
• Påbud (§ 7): Konkurrencerådet kan udstede påbud for at stoppe overtrædelser. Eksempler inkluderer påbud om at ændre urimelige vilkår og betingelser, sikre gennemsigtighed om rangordningsparametre eller begrunde begrænsninger pålagt erhvervsbrugere.
• Bindende tilsagn (§ 8): En sag kan afsluttes ved, at en platform afgiver et tilsagn, som myndigheden kan gøre juridisk bindende.

Sanktioner og Klageadgang

For at sikre efterlevelse af loven indføres følgende sanktionsmuligheder:

• Tvangsbøder (§ 11): Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis en platform ikke efterkommer oplysningskrav, påbud eller bindende tilsagn.
• Bødestraf (§ 14): Manglende efterlevelse af påbud eller bindende tilsagn, samt afgivelse af urigtige oplysninger, kan straffes med bøde. Strafansvar kan pålægges selskaber.

Der etableres en klar klagestruktur:

• Afgørelser om påbud kan påklages til Konkurrenceankenævnet inden for 4 uger.
• Konkurrenceankenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter afgørelsen.

Ændring i Årsregnskabsloven: Redegørelse for Dataetik

Lovforslaget indfører en ny bestemmelse (§ 99 d) i årsregnskabsloven, som pålægger store virksomheder at rapportere om deres dataetik.

• Kravet: Virksomheder, der har en politik for dataetik, skal redegøre for den i ledelsesberetningen. Hvis en virksomhed ikke har en sådan politik, skal den forklare hvorfor (følg-eller-forklar-princippet).
• Indhold: Redegørelsen kan omfatte virksomhedens overvejelser om indsamling og brug af data, anvendelse af kunstig intelligens, algoritmer, og hvordan dataetiske dilemmaer håndteres.
• Fleksibilitet: Virksomheden kan vælge at offentliggøre redegørelsen på sin hjemmeside og henvise til den i ledelsesberetningen.
• Ikrafttrædelse: Dette krav gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2020. Ændringen vedrørende dataetik i årsregnskabsloven får virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere.