Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Assens Kommunes tilsynsforpligtelse vedrørende en byggesag på en ejendom i Vissenbjerg. En nabo klagede oprindeligt til Assens Kommune den 6. december 2024, med klagen adresseret til Ankestyrelsen. Klagen omhandlede kommunens forsømmelse af tilsynsforpligtelsen i en byggesag, hvor der angiveligt manglede en landzonetilladelse til ændret brug af bygningen.
Klageren anførte, at Assens Kommune havde tilsidesat sin tilsynsforpligtelse, da en tidligere uopvarmet fabrikshal var blevet ombygget til overnatning med soverum. Dette blev anset for en væsentlig ændret brug af bygningen, som ifølge klageren krævede en landzonetilladelse.
Assens Kommune videresendte den 6. december 2024 klagen til Ankestyrelsen.
Den 27. december 2024 indgav naboen en klage til Planklagenævnet, som nævnet modtog den 23. januar 2025. Klagen var rettet mod kommunens videresendelse af den oprindelige klage til Ankestyrelsen. Klageren mente, at kommunens videresendelse tilkendegav, at en væsentlig ændret anvendelse af en erhvervsejendom i landzone ikke krævede landzonetilladelse.
Assens Kommune oplyste i forbindelse med klagesagen, at de ikke var bekendt med forhold i bygningernes indretning, der krævede fornyet stillingtagen i henhold til landzonebestemmelserne.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven, som nævnet kunne tage stilling til.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
En forudsætning for at kunne klage til Planklagenævnet er, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven om det forhold, der klages over. I denne sag havde klageren klaget over, at en væsentlig ændret anvendelse af en erhvervsejendom i landzone ikke krævede landzonetilladelse. Kommunen havde imidlertid ikke truffet en afgørelse efter planloven om dette forhold. Planklagenævnet bemærkede specifikt, at kommunens videresendelse af klagen til Ankestyrelsen ikke udgjorde en afgørelse efter planloven.
Da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven om det omhandlede forhold, kunne Planklagenævnet ikke behandle klagen. På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Social- og BoligministerietDanmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen
Sagen omhandler Fredensborg Kommunes afgørelse af 22. maj 2019, der fastslog, at en ændret anvendelse af en overflødiggjort landbrugsbygning til entreprenørvirksomhed på en ejendom i landzone kræver landzonetilladelse. Klageren, en virksomhed, indbragte sagen for Planklagenævnet med påstand om, at anvendelsen var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 37, stk. 1.
Klageren anmeldte oprindeligt den 2. april 2019 ibrugtagning af to overflødiggjorte landbrugsbygninger (bygning 5 og 9) som værksted for en virksomhed. Efter kommunens anmodning om yderligere oplysninger indsendte klageren en tilpasset anmeldelse den 15. maj 2019, der kun vedrørte bygning 9. Denne bygning blev anmeldt som maskinhal for mindre entreprenørmaskiner samt lagerformål, med angivelse af, at der kun skulle foretages almindelig vedligeholdelse, ikke værkstedsfunktion. Klageren henviste til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-31-00094/MAD 2011.1290), der angiveligt støttede, at anvendelse til kontor, lager og maskinhal isoleret set var omfattet af .
Ankestyrelsen afviser Langeland Kommunes ønske om at lade berørte borgere selv beslutte, om deres sager på børneområdet skal gennemgås på ny efter fejl i tidligere undersøgelser.
Ankestyrelsens tilsyn har sendt en generel udtalelse om kommunernes kriterier for boligsocial anvisning til alle landets kommuner og varsler stikprøvekontrol i 2026.
Fredensborg Kommune afgjorde den 22. maj 2019, at anmeldelsen ikke kunne anerkendes efter Planlovens § 38, da betingelserne i Planlovens § 37, stk. 1 ikke var opfyldt. Kommunen argumenterede for, at entreprenørvirksomhed ikke er eksplicit nævnt i undtagelsesbestemmelsen og derfor kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35. Kommunen bemærkede, at virksomheden enten skulle ophøre eller søges lovliggjort.
Klageren fastholdt, at Planlovens § 37, stk. 1 fandt anvendelse, da anvendelsen som maskinhal og lager ikke var en del af entreprenørvirksomheden, men udelukkende opbevaring af maskiner, der anvendes andre steder. Klageren understregede, at der ikke ville foregå entreprenørvirksomhed på ejendommen, og at vedligeholdelse adskilte sig fra reparation. Klageren henviste igen til tidligere nævnsafgørelser, der definerede entreprenørvirksomhed og angiveligt støttede klagerens fortolkning af, at den fysiske virksomhed, ikke den formelle adresse, var afgørende. Klageren påpegede også, at kommunen havde overskredet fristen for videresendelse af klagen til Planklagenævnet, hvilket ifølge klageren burde medføre, at anmeldelsen blev betragtet som umiddelbart gældende efter Planlovens § 38.
Hedensted Kommune gav den 1. oktober 2019 landzonetilladelse til opførelse af en 150 m² stor hal på en ejendom i landzon...
Læs mereSagen omhandler en klage til Planklagenævnet over Allerød Kommunes afgørelse af 28. september 2020 om ændring af vilkår ...
Læs mere