Delvis ophævelse af afslag på dispensation til overdækket terrasse grundet fortolkning af lokalplan

Sagen omhandler en ejendomsejer, der har klaget over Aarhus Kommunes afslag på dispensation til at opføre en overdækket terrasse på 19,2 m² på en ejendom i Finnebyen, Aarhus V. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at terrassens flade tag og PVC-materiale var i strid med bestemmelser i den bevarende lokalplan nr. 853.

Lokalplanens bestemmelser

Kommunens afslag var baseret på to paragraffer i lokalplanen:

• § 8, stk. 6: Kræver, at tage på alle bygninger, herunder udhuse og carporte, skal udføres som saddeltag med en specifik hældning (1:2).
• § 9, stk. 12: Kræver, at tage på nybyggeri og ved udskiftning skal udføres i lavbølget, naturgrå eternit.

Kommunen vurderede, at den overdækkede terrasse krævede dispensation fra begge bestemmelser, og afslog med henvisning til planens formål om at bevare områdets arkitektoniske helhedskarakter.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at lokalplanen blev fejlfortolket, da den ikke eksplicit nævner "overdækning". Desuden henviste klageren til flere lignende byggerier i området og mente, at kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen.

Planklagenævnet traf en delt afgørelse i sagen. Nævnet vurderede de to lokalplanbestemmelser og spørgsmålet om lighedsgrundsætningen separat.

Vurdering af tagmateriale (Lokalplanens § 9, stk. 12)

Planklagenævnet ophævede kommunens afslag på dispensation fra § 9, stk. 12. Nævnet fandt, at bestemmelsen, som omhandler tagmateriale, specifikt gælder for "Tilbygninger, anneksbygninger samt ejendommene Bornholmsvej 1 og Rytterknægten 1". Da den overdækkede terrasse ikke falder ind under disse kategorier, er den ikke omfattet af kravet om eternittag. Valget af tagmateriale var derfor umiddelbart tilladt og krævede ikke dispensation.

Vurdering af tagform (Lokalplanens § 8, stk. 6)

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse vedrørende § 8, stk. 6. Det blev vurderet, at en overdækket terrasse skal betragtes som en "bygning" i planlægningsmæssig forstand, da den er en rumlig enhed med overdækning til ophold. Derfor er den omfattet af kravet om saddeltag. Da den ansøgte terrasse har fladt tag, er den i strid med lokalplanen og kræver dispensation. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige afslag på denne dispensation.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet afviste klagerens argument om usaglig forskelsbehandling. De eksempler, klageren fremførte, var enten:

• Opført ulovligt uden kommunens tilladelse.
• Etableret før lokalplanens vedtagelse i 2012 og derfor ikke omfattet af dens bestemmelser.
• Lovlige mellembygninger, som er reguleret anderledes i lokalplanen.

Da der ikke var tale om sammenlignelige sager, konkluderede nævnet, at kommunen ikke havde handlet i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunens afslag på dispensation fra planlovens § 19 vedrørende taghældningen var derfor gyldigt.