Kendelse om kreditorers selvstændige ret til at sagsøge revisor uafhængigt af et konkursbo

Sagen udsprang af konkursen i Fiskeeksporten "Aurora" Esbjerg A/S. Både konkursboet og to store kreditorer, Prime Ocean A/S og Seamore A/S, anlagde erstatningssager mod selskabets revisor, Sagsøgte Revisionspartnerselskab, samt en række tilknyttede revisionsselskaber.

Kravene var begrundet i, at revisor havde påtegnet selskabets årsrapport for 2009 uden forbehold den 27. januar 2010. Kreditorerne hævdede, at de på baggrund af denne rene revisionspåtegning havde fortsat med at levere varer på kredit, hvilket førte til betydelige tab, da "Aurora" kort efter gik i betalingsstandsning og efterfølgende konkurs.

Sammenlægning og udskillelse af sager

De tre separate sager blev i medfør af Retsplejeloven § 254 samlet til fælles behandling ved Københavns Byret. Retten besluttede efter parternes anmodning at udskille spørgsmålet om søgsmålskompetence til en særskilt delafgørelse i henhold til Retsplejeloven § 253, stk. 1. Spørgsmålet var, om det alene var konkursboet, der kunne rejse erstatningskrav mod revisor, eller om de enkelte kreditorer (hovedintervenienterne) havde en selvstændig ret til at gøre det.

Parternes centrale argumenter

Konkursboets påstand

Konkursboet hævdede at have den primære ret til at sagsøge revisor. Argumentet var, at revisors fejl havde skadet kreditorerne som en samlet gruppe ved at lade selskabet fortsætte driften, efter det reelt var insolvent. Boet mente, at en anerkendelse af individuelle søgsmål ville stride mod ligebehandlingsprincippet i konkurs og skabe risiko for "dobbeltdækning". Kravet skulle derfor rejses af boet på vegne af alle kreditorer i henhold til Konkursloven § 135.

Hovedintervenienternes påstand

Prime Ocean A/S og Seamore A/S argumenterede for, at de havde en selvstændig og direkte erstatningsret. Deres tab var ikke blot en afledt konsekvens af konkursen, men en direkte følge af, at de havde stolet på den fejlfri årsrapport. De påberåbte sig et særligt erstatningsgrundlag, da de konkret havde handlet i tillid til revisors arbejde. De henviste til, at kreditorer ifølge retspraksis og Konkursloven § 137 kan forfølge egne krav, når der foreligger et sådant særligt grundlag.

Københavns Byret afsagde en kendelse, der primært omhandlede spørgsmålet om søgsmålskompetence – altså hvem der havde ret til at sagsøge Sagsøgte Revisionspartnerselskab for et påstået tab.

Rettens Begrundelse

Retten lagde afgørende vægt på, at kravene fra hovedintervenienterne, Prime Ocean A/S og Seamore A/S, hvilede på et andet juridisk grundlag end konkursboets krav.

• Konkursboets krav: Var baseret på, at revisors fejl medførte, at selskabet fortsatte driften ud over det punkt, hvor det var håbløst insolvent, hvilket forøgede den samlede gæld for alle kreditorer.
• Hovedintervenienternes krav: Var baseret på et særligt grundlag. De havde lidt et direkte og individuelt tab, fordi de specifikt havde baseret deres beslutning om at yde kredit på den fejlfri revisionspåtegning, de havde modtaget.

Retten fandt, at Prime Ocean og Seamore ikke var afskåret fra at forfølge deres egne erstatningskrav mod revisor. Dette skyldtes, at deres krav ikke var identiske med boets. Retten bemærkede desuden, at begge selskaber havde afgivet en bindende proceserklæring om, at de ville reducere deres anmeldte krav i konkursboet med ethvert beløb, de måtte modtage i erstatning fra revisoren. Dette eliminerer risikoen for dobbeltdækning.

På denne baggrund blev hovedintervenienternes påstande om at have selvstændig søgsmålsret taget til følge.

Afgørelse

Retten fastslog, at de enkelte kreditorer (hovedintervenienterne) havde ret til at føre deres egne sager.