Fordringsprøvelse: Spørgsmål om rette sagsøgte i sag anlagt af skyldner mod konkursbo vedrørende kurators indstilling om delvis godkendelse af fordring

Sagen angår en fordringsprøvelsessag anlagt i medfør af Konkursloven § 133, hvor hovedspørgsmålet var, hvorvidt Lars Halgreen under konkurs (konkursboet) var rette sagsøgte. Sagsøger, Lars Halgreen, havde anlagt sagen mod konkursboet for at få afvist et krav på 44.161.025,27 kr., som Producent Rettigheder Danmark havde anmeldt i boet, og som kurator delvist havde godkendt i henhold til Konkursloven § 97.

Sagsøgers påstand og anbringender

Lars Halgreen nedlagde påstand om, at Producent Rettigheder Danmarks anmeldte krav skulle afvises. Han gjorde indsigelse mod kurators indstilling til delvis godkendelse af kravet og anførte, at han i medfør af Konkursloven § 132 havde ret til at anlægge retssag mod konkursboet.

Sagsøger argumenterede for, at konkursboet var rette sagsøgte, med henvisning til forarbejderne til konkursloven, især Betænkning nr. 1273/1994, som lå til grund for moderniseringen af konkursloven i 1996. Formålet med lovændringen var at sikre processuel ligestilling, så enhver med en retlig interesse kunne bestride kurators indstilling mod konkursboet. Et søgsmål mod anmelderen (kreditor) ville ifølge sagsøger ikke have retskraft over for konkursboet.

Sagsøgtes påstand og anbringender

Lars Halgreen under konkurs (konkursboet) påstod frifindelse og anførte, at boet ikke var rette sagsøgte. Konkursboet gjorde gældende, at det er anmelderen (kreditor), Producent Rettigheder Danmark, der skal stævnes i en fordringsprøvelsessag, når kurator har indstillet et krav til anerkendelse. Boet har ingen selvstændig interesse i sagens udfald, da bomassen hverken bliver større eller mindre som følge af sagens udfald, og boet har med sin anerkendelse af kravet klart tilkendegivet, at fordringen kan tage dividende af bomassen.

Konkursboet henviste til juridisk teori og praksis, som angiveligt fastslår, at anmelderen er rette sagsøgte i sådanne sager. Det blev fremhævet, at Konkursloven § 242 er hjemlen for søgsmål om kurators indstilling, men at dette ikke ændrer på, hvem der er rette sagsøgte i den konkrete situation, hvor kravet er anerkendt. Konkursboet mente, at sagsøgers synspunkt ville føre til en absurd retstilstand, hvor anmelderen ville være rettighedsløs.

Sø- og Handelsretten fandt, at Lars Halgreen under konkurs (konkursboet) ikke var rette sagsøgte i sagen.

Retten lagde til grund, at selvom Konkursloven § 242 fastslår, at skifteretten afgør tvister om fordringer og krav rettet mod konkursboet, og Konkursloven § 133 giver skyldneren ret til at anlægge sag mod kurators indstilling, fremgår det hverken af ordlyden af Konkursloven § 133 eller dens forarbejder (Betænkning nr. 1273/1994), at en skyldner skal anlægge sag mod konkursboet, når kurator helt eller delvist har godkendt et anmeldt krav.

Retten fastslog, at den reelle tvist i sagen var mellem Lars Halgreen (skyldneren) og Producent Rettigheder Danmark (kreditor) om, hvorvidt Lars Halgreen skyldte det anmeldte beløb. Da konkursboet ikke kan anses for rette sagsøgte i denne tvist, blev konkursboet frifundet.

Afgørelse

• Lars Halgreen under konkurs frifindes.
• Lars Halgreen skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Lars Halgreen under konkurs med 15.000 kr.
• Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.

Anket til Østre Landsret, oktober 2020. Sagen sluttet ved Østre Landsret den 22. oktober 2021.