Saglighed af afskedigelser af specialinstitutionsledere efter organisationsændring
Sagsnr
Sag nr. 2024-456 Lene Pagter Kristensen
Dato
17. februar 2025
Dokument
Beskrivelse
Socialpædagogernes Landsforbund for A og B mod Kommune 1.
Resume
Sagen angår, 1) om det var sagligt begrundet i As egne forhold, at Kommune 1 den 12. oktober 2023 afskedigede hende med overenskomstmæssigt varsel fra hendes stilling som specialinstitutionsleder for tilbuddene Specialtilbud 1, Specialtilbud 2 og Specialtilbud 3, og 2) om det var sagligt begrundet i Bs egne forhold, at Kommune 1 den 12. oktober 2023 afskedigede hende med overenskomstmæssigt varsel fra hendes stilling som specialinstitutionsleder for tilbuddene Specialtilbud 4 og Specialtilbud 5.
Sagen omhandler to specialinstitutionsledere, A og B, der blev afskediget af Kommune 1 den 12. oktober 2023 med overenskomstmæssigt varsel. Socialpædagogernes Landsforbund (SL) anlagde sag på vegne af A og B med påstand om godtgørelse svarende til 12 måneders løn, subsidiært et mindre beløb, med procesrente.
Baggrunden for afskedigelserne var Kommune 1's implementering af en ny ledelsesstruktur på socialområdet, baseret på en PwC-analyse og en helhedsplan fra 2021. Formålet var at optimere driften og skabe faglig og økonomisk bæredygtighed, hvilket indebar en reduktion af ledelsesniveauer og en omorganisering af institutioner. A og B, begge langvarige og anerkendte ledere, blev tilbudt nye stillinger som tilbudsledere under den nye struktur, hvilket de accepterede.
Kommune 1 begrundede afskedigelserne med mistet tillid som følge af A og B's manglende følgeskab på ledelsesmæssige beslutninger og illoyalitet. Kommunen anførte, at A aktivt modarbejdede den nye struktur ved at kritisere den over for medarbejdere, opfordre til modstand og undlade at informere sin egen ledelse om medarbejdernes protestaktiviteter. Specifikke eksempler inkluderede e-mailkorrespondance, hvor A opfordrede til at afvise dialogmøder med ledelsen, brugte udtryk som "festtaler" om ledelsen, og videresendte kritiske spørgsmål "undercover" til andre ledere og medarbejdere. For B var hovedanklagen, at hun bidrog til at formulere yderligere kritiske spørgsmål til et stormøde, som medarbejderne havde arrangeret, uden at informere sin egen ledelse, hvilket kommunen anså for illoyalt.
A og B, støttet af SL, bestred anklagerne om illoyalitet og manglende følgeskab. De hævdede, at deres kritik var fagligt begrundet og udtrykt inden for ledelsesrummet. De forklarede, at deres kommunikation med medarbejdere var saglig og havde til formål at skabe ro og klarhed. Udtryk som "festtaler" og "undercover" blev forklaret som intern jargon eller misforståelser. De fremhævede deres lange anciennitet, gode resultater og mangel på tidligere advarsler. De kritiserede også kommunens sagsbehandling, herunder brugen af anonyme oplysninger og adgang til private e-mails. Flere medarbejdervidner støttede A og B's loyalitet og gode lederskab, og udtrykte chok over afskedigelserne, mens kommunens direktør og HR-konsulent fastholdt, at tilliden var brudt på grund af den udviste illoyalitet og modarbejdelse af den vedtagne struktur.
Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse
Der er ikke ført bevis for, at A eller B tidligere har modtaget en mundtlig påtale eller irettesættelse af en sådan karakter, at det kan tillægges betydning for denne sag. Det er endvidere ubestridt, at begge er fagligt meget dygtige og afholdte ledere, der gennem mange år har løst vigtige og vanskelige opgaver for kommunen.
Spørgsmålet for retten var, om de uanset dette har ageret på en måde, der berettiger kommunens mistede tillid, som følge af manglende loyalitet og følgeskab med den samlede ledelse.
Vedrørende A
Det er fastslået, at A er en ildsjæl med et stærkt fagligt engagement, der havde lagt sin sjæl i at etablere et "ungespeciale". Hun mente, at den nye ledelsesstruktur ville skade dette speciale, og var åben om sin kritik over for sine medarbejdere, hvoraf de fleste delte hendes synspunkter.
Retten fandt, at:
- A havde ret til at være kritisk internt i ledelsesrummet, men var forpligtet til at vise følgeskab og loyalt arbejde for implementeringen af den vedtagne struktur, uanset uenighed.
- Hun havde en klar pligt til ikke at modarbejde sin arbejdsgiver og til at skabe følgeskab og forståelse hos sine medarbejdere for ledelsens beslutninger, samt at underrette sin ledelse om eventuelle problemer.
- A har ikke været sig disse pligter bevidst og har ikke levet op til dem.
- En samlet vurdering af forklaringerne viser, at A fortsatte med at være meget åben over for sine medarbejdere om sit negative syn på ændringerne, selv efter den endelige beslutning.
- Selvom medarbejdere forklarede, at A ikke modarbejdede, opfordrede hun dem til at udtrykke bekymringer og komme med forslag via officielle kanaler, og opfordrede kraftigt til deltagelse i stormødet den 17. august 2023, som retten vurderede var planlagt som et protestmøde.
- Souschef I's troværdige forklaring bekræftede As modarbejdelse og den loyalitetsklemme, I følte.
- Fundne e-mails fra 4. og 27.-28. juli 2023 viser klart As støtte til medarbejdernes proteststemning og manglende orientering af egen ledelse.
- As svarmail af 4. juli 2023 ("I skal ikke hoppe på at de kommer rundt og holder festtaler") og anmodningen om at dele en artikel på Facebookgruppe 1, indikerer klar opbakning til modstanden.
- Videresendelsen af G's kritiske spørgsmål til B "sådan lidt undercover" og derefter til et andet medlem af arbejdsgruppen, uden at informere egen ledelse, var en klar tilsidesættelse af pligter.
- As svar til Z den 28. juli 2023 ("jeg er ikke involveret i medarbejdernes dialog") var misvisende og viste manglende forståelse for hendes lederpligter.
Retten fandt, at Kommune 1 med rette vurderede, at den ikke længere kunne have den nødvendige tillid til A, og at afskedigelsen var sagligt begrundet. Kommunens frifindelsespåstand tages derfor til følge over for A.
Vedrørende B
Bs afskedigelse var primært begrundet i hendes ageren den 27. juli 2023.
Retten fandt, at:
- B modtog G's protestspørgsmål fra A og, trods kendskab til deres karakter, bidrog med yderligere spørgsmål til protestmødet.
- B måtte forvente, at hendes spørgsmål ville blive brugt til protestformål, og at de var af en karakter, som ledelsen ikke let kunne besvare fyldestgørende under et protestmøde.
- Det var en alvorlig tilsidesættelse af Bs pligter som institutionsleder at bidrage til at formulere spørgsmål til et protestmøde mod hendes ledelse, især i en situation med udfordret samarbejdsklima.
- Det var en alvorlig pligtforsømmelse, at B undlod at orientere sin ledelse om, hvad der var i gære.
- Bs manglende erkendelse af, at hendes handlinger udgjorde en tilsidesættelse af hendes tjenstlige forpligtelser, bidrog til den mistede tillid.
Retten fandt herefter, at det var sagligt begrundet, at kommunen vurderede, at tilliden til B var væk, og at det derfor var nødvendigt at afslutte ansættelsesforholdet. Kommunens frifindelsespåstand tages derfor til følge også over for B.
THI BESTEMMES:
Kommune 1 frifindes.
Lignende afgørelser