Forlænget genbehandlingsfrist for ufødte og små børn i anbringelsessager

Sagerne omhandler anbringelse uden for hjemmet af spædbørn og et ufødt barn, hvor det centrale spørgsmål er fastsættelse af en forlænget genbehandlingsfrist på 3 år. Fælles for sagerne er, at forældrene har omfattende og varige udfordringer, som gør dem ude af stand til at varetage den nødvendige omsorg for deres børn.

I en sag har en mor en diagnose med skizofreni UNS og mental retardering, hvilket resulterer i et varigt lavt funktionsniveau. Trods et ophold på et mor/barn-hjem var hun ikke i stand til at sikre barnets trivsel og udvikling.

I en anden sag blev der truffet afgørelse om anbringelse af et ufødt barn, da begge forældre blev vurderet til at have en varigt nedsat forældreevne. Forældrene havde markante kognitive og følelsesmæssige vanskeligheder, et urealistisk billede af forældrerollen og var ude af stand til at omsætte vejledning til praksis.

En tredje, historisk sag, der danner grundlag for praksis, omhandlede et barn på 11 måneder, hvis forældre havde personlighedsmæssige problemer, manglende empati og aggressionsproblematikker. I alle sagerne vurderede børne- og ungeudvalget, at en anbringelse var nødvendig, hvorefter Ankestyrelsen tog stilling til længden af genbehandlingsfristen.

Ankestyrelsen fastslår, at betingelserne for at forlænge genbehandlingsfristen til 3 år for børn under 1 år er videreført med Bekendtgørelse af barnets lov § 50, stk. 5. Den nye lov indebærer ingen ændring i retstilstanden, men præciserer, at reglen også gælder for ufødte børn.

En forlængelse af fristen til 3 år forudsætter:

• At det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede ud over den normale frist på 1 år.
• At hensynet til barnet på afgørende måde taler for at forlænge fristen, typisk for at skabe kontinuitet, stabilitet og ro i anbringelsen.

Principiel vurdering af sagerne

Ankestyrelsen ændrede i alle sagerne genbehandlingsfristen til 3 år. Afgørelserne er baseret på en konkret vurdering af, at forældrenes problemer er af en så grundlæggende og langvarig karakter, at der ikke er udsigt til en forbedring af deres forældreevne inden for en kortere periode.

Ankestyrelsen konkluderer, at når forældrenes omsorgsevne er varigt nedsat på grund af dybtliggende personlige, psykiske eller kognitive vanskeligheder, taler hensynet til barnets behov for stabilitet afgørende for at fastsætte en 3-årig genbehandlingsfrist. Dette gælder, uanset om der er tale om et spædbarn eller en afgørelse truffet før fødslen.