Principiel afgørelse om krav til sagsoplysning og kommunens indstilling ved anbringelse af ufødt barn umiddelbart efter fødslen

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at fastslå de særligt høje krav til oplysningsgrundlaget og kommunens indstilling til børne- og ungeudvalget ved afgørelser om anbringelse af et ufødt barn umiddelbart efter fødslen. Denne type afgørelse er ny og indført med Barnets lov pr. 1. januar 2024.

I den ene sag (j.nr. 24-17313) havde kommunen ikke tilstrækkeligt redegjort for overvejelser om støttende indsatser, og der forelå ingen forældrehandleplan. I den anden sag (j.nr. 24-28963) havde kommunen ikke tilstrækkeligt redegjort for farens forældrekompetencer eller dokumenteret, at der forelå et helt særligt tilfælde for anbringelse uden samtykke. Begge kommunale indstillinger blev vurderet til at indeholde væsentlige fejl.

Ankestyrelsen vurderede, at de væsentlige fejl i kommunernes indstillinger i begge sager medførte, at børne- og ungeudvalgenes afgørelser var ugyldige. Dette skyldes, at der stilles særligt høje krav til sagsbehandlingen og indstillingen, når der træffes afgørelse om anbringelse af et ufødt barn uden samtykke, jf. Bekendtgørelse af barnets lov § 49.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen skal overveje alternative og mindre indgribende støttende indsatser, og at disse overvejelser skal fremgå af indstillingen. Derudover skal indstillingen indeholde en særskilt plan for støtten til forældrene eller en begrundelse for, hvorfor en sådan plan ikke er udarbejdet, jf. Bekendtgørelse af barnets lov § 51, stk. 1 og Bekendtgørelse af barnets lov § 51, stk. 2.

En afgørelse om anbringelse af et ufødt barn kræver en ekstraordinær overbevisende begrundelse på grund af tungtvejende hensyn til barnets bedste. De konstaterede fejl var så væsentlige, at de måtte antages at have haft betydning for sagernes resultat.