Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Vejdirektoratet har udtalt sig om, hvorvidt vejbelysning på private fællesveje kan betragtes som "særlige elementer" i henhold til Privatvejslovens § 47, stk. 4. Spørgsmålet opstod i forlængelse af en tidligere udtalelse, hvor vejbrønde blev klassificeret som sådanne elementer, hvilket har betydning for, hvordan udgifterne til vedligeholdelse fordeles blandt grundejerne.
Ifølge Privatvejslovens § 47, stk. 4, kan en grundejer, der pålægges at vedligeholde en del af en privat fællesvej, kræve, at arbejdet udføres som et "samlet arbejde", hvis det omfatter "særlige elementer", der har væsentlig betydning for andre grundejere. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at en enkelt grundejer pålægges en urimelig økonomisk byrde for vedligeholdelse af f.eks. brønde, hastighedsdæmpende foranstaltninger eller broer, som gavner flere på vejen. Når et arbejde udføres som et samlet arbejde, fordeles udgifterne mellem de grundejere, der har gavn af elementet, jf. Privatvejslovens § 55, stk. 1.
Vejdirektoratet vurderer, at vejbelysning kan betragtes som et "særligt element". Begrundelsen er, at listen over elementer i loven ikke er udtømmende, og at en lysmast typisk oplyser et større område end blot den ejendom, den står ud for. Dermed har den væsentlig betydning for andre vedligeholdelsespligtige grundejere.
Vejdirektoratet henviser desuden til Privatvejslovens § 59, stk. 2, som fastslår, at hvis en kommune beslutter, at en privat fællesvej skal belyses, skal kommunen stå for arbejdet for grundejernes regning. Denne bestemmelse specificerer, at proceduren for samlede arbejder, som beskrevet i Privatvejslovens § 48, skal følges. Dette understøtter konklusionen om, at vedligeholdelse af vejbelysning skal udføres som et samlet arbejde, hvor udgifterne fordeles.
Vejdirektoratet konkluderer, at vejbelysning på private fællesveje kan betragtes som "særlige elementer" i henhold til Privatvejslovens § 47, stk. 4. Dette betyder, at en grundejer, hvis ejendom grænser op til en lysmast, kan kræve, at vedligeholdelsesarbejdet udføres som et samlet arbejde. Udgifterne skal dermed fordeles mellem de grundejere, der har gavn af belysningen. Vejdirektoratet henviser desuden til Privatvejslovens § 59, stk. 2, som direkte angiver, at vedligeholdelse af vejbelysning, som kommunen har besluttet at etablere, skal udføres som et samlet arbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Kystdirektoratet
SkatteministerietLovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre trafiksikkerheden, smidiggøre trafikafviklingen og give nye muligheder for kommunale serviceordninger. Ændringerne omfatter bl.a. nye parkeringsregler, udvidede beføjelser til vejmyndigheder ved akutte hændelser og nye muligheder for hastighedsregulering og vintervedligeholdelse.
Vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger
Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.
Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.
| Område | Regel for skillerabat | Undtagelse |
|---|---|---|
| Inden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Ingen. |
| Uden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Køretøjer op til 3.500 kg må standse/parkere med en del af køretøjet på skillerabatten. |
Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).
Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.
Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.
Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i land...
Læs mereVejdirektoratet har sendt et samlet udkast til ændring af fire bekendtgørelser og et cirkulære i høring. Ændringerne er ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om privat vandløb vs. spildevandsledning
