Traktatbrud for manglende beskyttelse af fuglearter i Særligt Beskyttet Område mod højhastighedsjernbane i Spanien (Campiñas de Sevilla)

Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Kongeriget Spanien for tilsidesættelse af flere miljødirektiver i forbindelse med anlæggelsen af en højhastighedsjernbanelinje (Sevilla-Almería) gennem området ”Campiñas de Sevilla”. Dette område er et afgørende levested for steppefuglearter, herunder stortrappen (Otis tarda), og er udlagt som Særligt Beskyttet Område (SBO).

Kommissionen gjorde gældende, at Spanien havde tilsidesat sine forpligtelser på tre områder:

• Tilsidesættelse af direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet), idet den foretagne miljøkonsekvensvurdering (VVM) var utilstrækkelig og ikke i tilstrækkelig grad påviste projektets virkninger på fuglefaunaen.
• Tilsidesættelse af fugledirektivets (2009/147/EF) artikel 4, stk. 4, i perioden før områdets formelle udlægning som SBO (før 29. juli 2008).
• Tilsidesættelse af habitatdirektivets (92/43/EØF) artikel 6, stk. 2, i perioden efter områdets formelle udlægning som SBO.

Spanien bestred anklagerne og argumenterede for, at VVM-vurderingen var tilstrækkelig, at IBA-lister (Inventory of Important Bird Areas) ikke var juridisk bindende, og at de vedtagne afværgeforanstaltninger havde sikret fuglebeskyttelsen, hvilket ifølge Spanien bekræftedes af en forøget fuglebestand i området.

Sagens Genstand

Domstolen afgjorde indledningsvist, at søgsmålet var uantageligt, for så vidt angår strækningen ”Variante de Osuna”, da denne del ikke var omfattet af den administrative procedure, der var gået forud for søgsmålet. Sagens realitetsbehandling begrænsede sig derfor til strækningerne ”Marchena-Osuna I” og ”Marchena-Osuna II”.

Domstolen fandt, at Kongeriget Spanien delvist havde tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser vedrørende beskyttelsen af fuglearterne i SBO’et ”Campiñas de Sevilla”, men frifandt Spanien for overtrædelse af VVM-direktivet.

Afgørelse vedrørende VVM-direktivet (Direktiv 85/337)

Kommissionens klagepunkt om utilstrækkelig miljøkonsekvensvurdering (VVM) blev forkastet. Domstolen anførte, at selvom IBA-lister er et vigtigt referencegrundlag, er der ingen bestemmelse i VVM-direktivet, der kræver, at det i vurderingen specifikt nævnes, at et berørt område er optaget på en IBA-liste. Da VVM-rapporten beskrev områdets særegenhed og foreslog forebyggende foranstaltninger (f.eks. arbejdsstop i yngleperioder), havde Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at VVM-vurderingen for de specifikke projekter var uegnet eller utilstrækkelig (præmis 61).

Afgørelse vedrørende Fugledirektivet (Artikel 4, stk. 4) og Habitatdirektivet (Artikel 6, stk. 2)

Domstolen fastslog traktatbrud på grund af utilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger i de to tidsperioder i relation til anlægsarbejderne: