Afvisning af klage over afslag på genoptagelse af sag om lovliggørelse af entré og terrasse i Kerteminde

Sagen omhandler en ejendom i Kerteminde, hvor ejeren søgte om genoptagelse af en tidligere sag vedrørende afslag på dispensation fra en lokalplan. Konflikten udspringer af, at ejeren har etableret en integreret entré og en hævet terrasse på ejendommen, hvilket Kerteminde Kommune vurderede var i strid med Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og den gældende lokalplans bestemmelser.

Forløbet frem mod anmodningen om genoptagelse

Kommunen traf den 20. december 2023 den oprindelige afgørelse om at give afslag på dispensation fra lokalplanens § 5.1 til de udførte byggearbejder. Efterfølgende, den 20. marts 2024, udstedte kommunen et påbud om fysisk lovliggørelse af den integrerede entré og terrassen. Den 8. september 2024 anmodede ejeren om at få genoptaget sagen fra december 2023.

Kommunens begrundelse for afslag på genoptagelse

Kerteminde Kommune afslog genoptagelse den 26. september 2024. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen, som kunne føre til et andet resultat. Desuden vurderede kommunen, at der hverken var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i den oprindelige behandling eller var indtrådt nye retlige forhold, der kunne begrunde en fornyet prøvelse af sagen.

Klagerens argumenter og Planklagenævnets kompetence

Ejeren klagede herefter over kommunens afslag på genoptagelse. Klageren anførte blandt andet, at sommerhuset havde fremstået uændret siden mindst 1991, og at kommunen derfor havde udvist retsfortabende myndighedspassivitet ved først at gribe ind nu. Klageren mente desuden ikke, at en dispensation i denne sag ville skabe uheldig præcedens for andre sager i området.

Planklagenævnet præciserede i sin behandling, at deres kompetence er begrænset til at efterprøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser. Når der klages over et afslag på genoptagelse, er nævnets prøvelse strengt afgrænset:

Planklagenævnet kan ikke i forbindelse med en klage over et afslag på genoptagelse tage stilling til indholdet af den oprindelige afgørelse, herunder om kommunen havde hjemmel til at træffe afgørelsen, men kun om betingelserne for genoptagelse er opfyldte.

Da klageren udelukkende havde fremført argumenter mod selve det oprindelige afslag på dispensation (såsom passivitet og bygningens historik) og ikke mod de juridiske grunde for at nægte genoptagelse, fandt nævnet ikke grundlag for at behandle klagen.

Planklagenævnet afviser at behandle klagen over Kerteminde Kommunes afgørelse af 26. september 2024. Afgørelsen er begrundet med, at klageren ikke har anført retlige klagepunkter, der vedrører selve afslaget på genoptagelse, men derimod kun forhold vedrørende den oprindelige sag om dispensation. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i medfør af . Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. .