Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en ejendom i Kerteminde, hvor ejeren søgte om genoptagelse af en tidligere sag vedrørende afslag på dispensation fra en lokalplan. Konflikten udspringer af, at ejeren har etableret en integreret entré og en hævet terrasse på ejendommen, hvilket Kerteminde Kommune vurderede var i strid med Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og den gældende lokalplans bestemmelser.
Kommunen traf den 20. december 2023 den oprindelige afgørelse om at give afslag på dispensation fra lokalplanens § 5.1 til de udførte byggearbejder. Efterfølgende, den 20. marts 2024, udstedte kommunen et påbud om fysisk lovliggørelse af den integrerede entré og terrassen. Den 8. september 2024 anmodede ejeren om at få genoptaget sagen fra december 2023.
Kerteminde Kommune afslog genoptagelse den 26. september 2024. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen, som kunne føre til et andet resultat. Desuden vurderede kommunen, at der hverken var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i den oprindelige behandling eller var indtrådt nye retlige forhold, der kunne begrunde en fornyet prøvelse af sagen.
Ejeren klagede herefter over kommunens afslag på genoptagelse. Klageren anførte blandt andet, at sommerhuset havde fremstået uændret siden mindst 1991, og at kommunen derfor havde udvist retsfortabende myndighedspassivitet ved først at gribe ind nu. Klageren mente desuden ikke, at en dispensation i denne sag ville skabe uheldig præcedens for andre sager i området.
Planklagenævnet præciserede i sin behandling, at deres kompetence er begrænset til at efterprøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser. Når der klages over et afslag på genoptagelse, er nævnets prøvelse strengt afgrænset:
Planklagenævnet kan ikke i forbindelse med en klage over et afslag på genoptagelse tage stilling til indholdet af den oprindelige afgørelse, herunder om kommunen havde hjemmel til at træffe afgørelsen, men kun om betingelserne for genoptagelse er opfyldte.
Da klageren udelukkende havde fremført argumenter mod selve det oprindelige afslag på dispensation (såsom passivitet og bygningens historik) og ikke mod de juridiske grunde for at nægte genoptagelse, fandt nævnet ikke grundlag for at behandle klagen.
Planklagenævnet afviser at behandle klagen over Kerteminde Kommunes afgørelse af 26. september 2024. Afgørelsen er begrundet med, at klageren ikke har anført retlige klagepunkter, der vedrører selve afslaget på genoptagelse, men derimod kun forhold vedrørende den oprindelige sag om dispensation. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i medfør af . Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. .

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.



Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en sag fra 2009 om afslag på dispensation til en tagterrasse på ejendommen A 1, Hvide Sande, i henhold til lokalplan nr. 55, Skodbjerge-sommerhusområdet.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 22. januar 2009 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 55 til en tagterrasse på sidebygningen af ejendommen A 1. Den 21. august 2019 anmodede klageren kommunen om genoptagelse af byggesagen, idet klageren mente, at der forelå nye faktiske oplysninger. Kommunen afviste den 10. september 2019 at genoptage sagen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv
Klageren indbragte kommunens afgørelse for Planklagenævnet den 29. september 2019. Planklagenævnet traf afgørelse den 3. november 2020 og fandt ikke grundlag for at give klageren medhold. Nævnet lagde vægt på, at en sammenlignelig sag vedrørende ejendommen A 2 ikke kunne føre til en genoptagelsespligt for kommunen, da de faktiske forhold ikke var sammenlignelige. Specifikt blev det fremhævet, at terrassen på A 2 var etableret i terrænniveau, da den underliggende bygning blev betegnet som kælder på grund af det høje terræn.
Klageren anmodede den 4. november 2020 om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Klageren anførte, at nævnet havde lagt vægt på to udtalelser fra kommunen, som der ikke var retligt belæg for. Klageren argumenterede specifikt, at den del af ejendommen A 2, som kommunen opfattede som kælder (benævnt "sauna og depot"), ifølge BBR-registret og bygningstegninger skulle regnes som beboelse og ikke kælder. Klageren påpegede, at denne del af boligen stod i åben, niveaufri forbindelse med husets stue og havde niveaufri udgang til det fri, hvilket ifølge retningslinjer for kælderrum indikerer et beboelsesrum. Klageren fremhævede desuden, at bygningstegningerne for A 2 viste en tagterrasse med adgang fra 1. sal og et lovpligtigt rækværk, hvilket modsagde kommunens opfattelse af en terrænterrasse. Klageren gjorde også gældende, at kommunen anvendte urigtig argumentation vedrørende dispensation til et trappetårn og en kvist på A 2. Endelig bemærkede klageren, at en enkeltstående fravigelse af lovlig praksis som udgangspunkt vil blive anset for usaglig forskelsbehandling, og at de fremsatte bemærkninger alle havde været fremlagt i den oprindelige klage.

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 2009, hvor kommunen afvi...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mereImplementering af EU's kodeks for elektronisk kommunikation